Naboer råber og skriger hver weekend

[u/No_Being_8934]

Lidt forhistorie:

For et par år siden flyttede et par omkring 50 ind overfor. Vi kom lidt skævt ind på hinanden, fordi de den første dag de boede her fældede dele af en hæk/hegn/træer/bevoksning på vores grund (ikke i skel, men helt klart på vores grund).

Vi kom hjem, mens de var i gang og bad dem (efter vores egen mening) meget stille og roligt om at standse og viste dem senere tegninger af grund/skel mv.

Noget tid senere fjernede vi resten af hækken/træerne (fordi de den første dag havde udtrykt ønske om mere sol i deres have og angav at det var grunden til at fjerne hækken, som de sagde de troede stod på deres grund). Vi skulle lige sluge at miste bevoksningen, men fjernede det for at vise godt naboskab. Åbenbart forgæves.

For de har lige siden spredt rygter om os til naboer og taler højlydt til ALLE deres gæster i haven om hvor sindssyge deres genboer er.

Vi og vores familie har boet i området i tre generationer, så der er ikke nogen af de naboer, de fortæller røverhistorier til, der tror på historierne, folk kender vores familie som først om fremmest hjælpsomme og fremkommelige og lydhøre.

Men naboerne kommer selvfølgelig og fortæller os om de sære historier, hvilket ikke er det fedeste. Men nok noget vi bare skal prøve at leve med.

Siden de flyttede ind har de hver weekend på skift store rygende bål, højlydt råb, hvin, hysterisk grinen, skrål, hundegøen og motorstøj på grunden i weekenden. Den ene part af parret skrigegriner og råber højt, så snart de ser vi er i haven, og går i gang med at fortælle om, hvor frygtelige vi er.

Jeg kan mærke det påvirker min partner meget, har ikke lyst at være i haven, sidder ikke ude om aftenen, men går i seng i stedet.

De få gange jeg stille har forsøgt at sige noget, eller en anden nabo har sagt noget, er de blevet meget ubehagelige og har skældt ud og haft truende kropssprog, og det er bare blevet værre weekenden eller dagen efter, fx med BJ på deres terrasse udført til skue for vores frokostbord, eller brug af maskiner tidligt næste morgen (dog ikke så tidligt at man kan gøre noget ved det, bare ikke super fedt med massiv græsslåning fra 8-10 om søndagen og klart chikane fordi det udføres med skrigegrin og mange blik i vores retning).

Så det føles ikke som om nogen dialog kan komme på tale, tværtimod eskalerer de larm og ubehag ved forsøg på dialog.

En enkelt gang havde min partner på skrift i deres postkasse bedt dem fjerne et hundetrådhegn igen opsat på vores grund. Venligt og roligt skrevet. Svaret på det var at de truede med at melde os til politiet, hvis vi gik ind på deres grund (altså ved at putte noget i postkassen).

Der er ikke tvivl om skel, de er bare uhæmmede.

Det er ikke høj musik, så man kan ringe til politiet eller henholde til nogen vejorden, det er sjældent senere end 24, det er bare ultramassivt fredag lørdag og i et vist omfang hverdage.

Hvordan blokker man lyden ud og glemmer deres eksistens? Vil meget gerne høre fra nogen med lignende erfaringer.

[u/No_Being_8934]

Jeg kan lide din tankegang. Jeg har sagt alt det der inde i mit hoved, det siger jeg dig. "Ja det er vores naboer du kan høre i baggrunden, Anna, ja det er dejligt at også ældre mennesker holder lidt fest, før de snart skal dø". "Ja jeg hænger altid mine sild ud, så bliver de røget helt gratis, når naboen tænder bål."

Jeg skal bare have min generte partner med på limpinden, så det kan blive sjovt for hele familien.

[u/Leather_Doughnut_658 → u/No_Being_8934]

Du må skille tingene ad. Det er helt normalt at grine højt, have bål, hunde og slå græs, så det skal I nok stoppe med at problematisere. Ellers bekræfter I bare at I er emsige. Men det er ikke normalt at være så åbenlyst fjendtlig og aggressiv- eller dyrke sex foran naboerne.

Historien om brevet om hundetegnet synes jeg faktisk er lidt weird og gør mig lidt i tvivl - hvorfor afleverede I et brev, og var det en enkelt mm på jeres grund eller hvad taler vi? Hvorfor handlede I sådan? ER I måske en anelse emsige?

[u/No_Being_8934 → u/Leather_Doughnut_658]

Enig med dig i at mange af tingene er normale, det er bare altid ekstremt højt og voldsomt i forhold til alle andre, der bor her.

Vi afleverede et brev, fordi de havde været så konfrontatoriske og voldsomme overfor os, når vi prøvede at sige at fx en bål med frisk haveaffald der efterlod hele området indhyllet i røg lørdag kl 12 på en dejlig solrig dag var til gene for deres naboer.

Jeg synes ikke det er emsigt at bede nogle fjerne et trådhegn fra en ens grund.

Men det kan sagtens være det er for emsigt til nogens smag. Det er helt fair.

[u/Leather_Doughnut_658 → u/No_Being_8934]

Hvis jeg lige skal prøve at være djævlens advokat her, så er I måske kommet til at virke lige lovlig emsige som helhed.

Det kan godt være I har været rolige og høflige, men der lader til at være en uendelig række af ting I har påtalt over for dem inden for ganske kort tid efter de flyttede ind. Hække, bål, larm, hegn - det kan være overvældende og ikke særlig rart som nytilflyttet.

Det lader i hvert fald til at naboerne har placeret jer i kategorien ‘brokkerøve-som-vil-klage-over-alt’. Synes faktisk at din taktik med at kill them with kindness er den bedste. Og så giv den lige en chance for at falde til: du behøver faktisk ikke påtale at de har bål…..lad dem lige lære haven og kvarteret at kende, så skal de nok selv finde ud af dos and donts.

[u/No_Being_8934 → u/Leather_Doughnut_658]

Jeg forstår din pointe. Vi har dog aldrig, ikke en eneste gang, klaget over larm eller sex til offentlig skue.

Kun bedt dem lade være med at brænde vådt bål, lade være end at fælde vores træer samt sætte ting op på vores grund. Punktum, de tre gange, og det over en hel sommer.

Siden da har vi ikke sagt noget som helst til dem, andet end goddag, kun undret os og været trætte af det.

Andre naboer har sagt lidt her og der, men det er helt klart dem, der er vildt udadreagerende og ikke kan slippe det, og så er vi røget med på en passiv vogn, hvor vi irriteres over at blive råbt ad og omtalt højlydt og synes deres råb og skrig er ubehageligt, i stedet for at være i stand til at henlægge det som almindelig nabo-lyd.

Men det er klart det har været ubehageligt for dem at stå den første dag på sin grund og så få at vide, at man ikke står på sin grund. Men det var bare vores automat-reaktion at bede dem standse, da vi så dem stå og fælde uden at have mødt dem før.

Men jeg er sikker på, at de føler det, som du beskriver det.

[u/isk1987 → u/No_Being_8934]

I lyder på ingen måde emsige. Selvfølgelig stopper man folk, der fælder ens træer. Selvfølgelig. Hvis man bare ved lidt om planter, så ved man også at det tager vanvittigt lang tid, mange år, for både træer og hække at blive til noget. Derudover er det helt vanvittigt, at de taler højlydt om jer, bj m.m. Det er IKKE normalt. De lyder virkelig som nogle typer, og som nogle ingen ønsker som genboer. Spørgsmålet er så om man overhovedet kan nå ind til dem. Tænker lovens lange arm er vejen frem. Jeg håber alt ender godt☺️

[u/No_Being_8934 → u/isk1987]

Tak!

[u/Leather_Doughnut_658 → u/No_Being_8934]

I har jo helt klart ret. Men det er ikke noget mere stressende end nabokonflikter. Så for jeres egen skyld ville jeg gøre alt for at nedskaleret. Øjensynligt har de et problem med grænser og drama, men det kan I ikke fixe. Jeres bedste håb er at nedskalere konfliktniveauet, så de retter deres fokus andre steder hen. Sorry to say - men I kommer ikke til at kunne ræsonnere fornuftigt med dem. Let it go, let it go og kill them with kindness. Ikke for deres skyld, men for at det er tåleligt for jer selv at bo der.

[u/No_Being_8934 → u/Leather_Doughnut_658]

Vi har lige talt om, hvor det er det rammer i os psykologisk, og det er helt klart det med, at det føles uretfærdigt og respektløst. Altså at vi har et urealistisk billede af, hvad man kan forvente af andre mennesker. Sådan a la at man bliver i for dårligt humør over at nogen lægger store støvler op på sædet i bussen.

Når man måler sig selv og hvordan man vil være i verden er det ok at måle efter den målestok og have lyst til at være ordentlig og fremkommelig. Men hvis man forventer det af alle andre, bliver man skuffet og i dårlig humør.

Det handler altså meget om forventninger, som skal sænkes, en form for åndelig pytknap, som vi ikke er opdraget til at trykke godt nok på. Vi bliver så ikke vrede eller stridslystne men lidt kede af det og mister lidt lyst.

Det meste af tiden er vi heldigvis glade, taknemmelig, eventyrlystne og innovative.

Men de rammer os altså lidt dér, hvor øv-følelsen bor. Det arbejder vi på.