r/DKbrevkasse • u/No_Being_8934 • Aug 09 '25
Boligforhold Naboer råber og skriger hver weekend
Lidt forhistorie:
For et par år siden flyttede et par omkring 50 ind overfor. Vi kom lidt skævt ind på hinanden, fordi de den første dag de boede her fældede dele af en hæk/hegn/træer/bevoksning på vores grund (ikke i skel, men helt klart på vores grund).
Vi kom hjem, mens de var i gang og bad dem (efter vores egen mening) meget stille og roligt om at standse og viste dem senere tegninger af grund/skel mv.
Noget tid senere fjernede vi resten af hækken/træerne (fordi de den første dag havde udtrykt ønske om mere sol i deres have og angav at det var grunden til at fjerne hækken, som de sagde de troede stod på deres grund). Vi skulle lige sluge at miste bevoksningen, men fjernede det for at vise godt naboskab. Åbenbart forgæves.
For de har lige siden spredt rygter om os til naboer og taler højlydt til ALLE deres gæster i haven om hvor sindssyge deres genboer er.
Vi og vores familie har boet i området i tre generationer, så der er ikke nogen af de naboer, de fortæller røverhistorier til, der tror på historierne, folk kender vores familie som først om fremmest hjælpsomme og fremkommelige og lydhøre.
Men naboerne kommer selvfølgelig og fortæller os om de sære historier, hvilket ikke er det fedeste. Men nok noget vi bare skal prøve at leve med.
Siden de flyttede ind har de hver weekend på skift store rygende bål, højlydt råb, hvin, hysterisk grinen, skrål, hundegøen og motorstøj på grunden i weekenden. Den ene part af parret skrigegriner og råber højt, så snart de ser vi er i haven, og går i gang med at fortælle om, hvor frygtelige vi er.
Jeg kan mærke det påvirker min partner meget, har ikke lyst at være i haven, sidder ikke ude om aftenen, men går i seng i stedet.
De få gange jeg stille har forsøgt at sige noget, eller en anden nabo har sagt noget, er de blevet meget ubehagelige og har skældt ud og haft truende kropssprog, og det er bare blevet værre weekenden eller dagen efter, fx med BJ på deres terrasse udført til skue for vores frokostbord, eller brug af maskiner tidligt næste morgen (dog ikke så tidligt at man kan gøre noget ved det, bare ikke super fedt med massiv græsslåning fra 8-10 om søndagen og klart chikane fordi det udføres med skrigegrin og mange blik i vores retning).
Så det føles ikke som om nogen dialog kan komme på tale, tværtimod eskalerer de larm og ubehag ved forsøg på dialog.
En enkelt gang havde min partner på skrift i deres postkasse bedt dem fjerne et hundetrådhegn igen opsat på vores grund. Venligt og roligt skrevet. Svaret på det var at de truede med at melde os til politiet, hvis vi gik ind på deres grund (altså ved at putte noget i postkassen).
Der er ikke tvivl om skel, de er bare uhæmmede.
Det er ikke høj musik, så man kan ringe til politiet eller henholde til nogen vejorden, det er sjældent senere end 24, det er bare ultramassivt fredag lørdag og i et vist omfang hverdage.
Hvordan blokker man lyden ud og glemmer deres eksistens? Vil meget gerne høre fra nogen med lignende erfaringer.
4
u/[deleted] Aug 10 '25
[deleted]