r/DKbrevkasse • u/Traditional_Slide220 • 12h ago
Familie [ Removed by moderator ]
[removed] — view removed post
458
u/Hour-Vehicle-7358 12h ago
Det lyder ikke nødvendigvis som om, at du hader at være far, men at du har brug for at prioritere dig selv. Tager du tid til dig selv i løbet af ugen? Går til fodbold, rollespil, skak, hvad ved jeg? Det er enormt vigtigt, så man netop ikke ender med at miste sig selv.
70
u/Traditional_Slide220 12h ago
Ja, nemlig. Jeg tager mig lige et par dage, hvor jeg kan dyrke min hobby lidt og fokusere på mit arbejde. Men ja, vidste det jo egentlig godt inden jeg gik ind til det, men det er bare overvældende nu
129
u/Myrnalinbd 10h ago
Du er i den hårdeste periode hvor dit barn har 100% brug for dig.
Om bare 3 år er det en helt anden snak, din frihed og energi kommer tilbage over de næste 3 år.
Om 6 år vil dit barn anerkendes af dig, men gøre alt selv, det er en helt anden rolle du får
Om 9 år skal du være heldig hvis dit barn kræver din opmærksomhed mere end 4-5 gange om dagen.
Om 12 år er det faldet til 2-3Hang on! You got this!
8
u/OrganicBid 6h ago
Dette.
Jeg er ved +6 og +9. Tiden er gået enormt hurtigt. Jeg kan godt savne tiden med de mindre unger, også selvom det var en mere presset tid, og når jeg kigger tilbage var det, selvom jeg rationelt ved at det er løgn, ikke helt så slemt.
59
u/jax_dk 11h ago
Jeg tror, jeg ville gå mindre efter at tage et par dage her og der og mere efter at tage en lille smule tid i hverdagen.
Dagene bliver hårde at komme igennem, hvis det næste man glæder sig til ligger to-tre uger ude i fremtiden. I min erfaring er det meget lettere hvis det næste man glæder sig til er i dag eller i morgen, også selvom det ikke nødvendigvis er særligt længe, man kommer til det.
Små men hyppige bidder af selvrealisering og åndehuller er i min erfaring langt bedre end større og mere sjældne.
21
u/SammyGreen 11h ago
Hvor gammel var din datter, da du igen fik tid til at dyrke din hobby et par gange om ugen?
Jeg har en søn på 8 måneder, og han er egentlig en nem baby. Alligevel føler jeg, at jeg slet ikke har tid til mig selv i hverdagen til at dyrke hobbyer… Jeg har ikke trænet en eneste gang, siden han blev født, udover korte løbetur på maks en halvtine. Når jeg kommer hjem fra arbejde kl. 17, har jeg kun fokus på ham, indtil han skal puttes kl. 19.30. Derefter har jeg maks halvanden time, inden jeg selv skal i seng, hvor der så skal ryddes op, og forbered mad osv til ham til dagen efter 😕
19
u/ConsistentStop8811 11h ago
Jeg fik det personligt kun ordnet ved bare konsekvent at stå tidligere op og få trænet inden arbejde, men tænker det kommer meget an på ens arbejde og rutiner ellers.
Hvordan ser dine weekender ud? Jeg kan typisk godt få presset nogle aktiviteter ind om formiddagen lørdag/søndag.
12
u/Ok_Improvement_6874 Brevkasselæser 10h ago
Jeg gør det samme: går I seng når yngste barn skal puttes kl. 21-ish og vågner af mig selv ved 4-5 tiden. Så har jeg et par timer til mig selv. Træning når jeg lige efter arbejde + lørdag/søndag (og nogle gange bliver det bare 20-30 minutter, noget er bedre end intet). Tirsdag aften er min aften med vennerne - min kone har en anden dag. Det bliver gradvist nemmere, når børnene bliver større og man får også mere og mere tilbage fra dem. Det var hårdt, da de var helt små, men min teenagedatter er en gave for livet.
7
u/SammyGreen 10h ago
Det vil jeg virkelig gerne gøre, men som jeg skrev i en anden kommentar, trives jeg slet ikke med mindre søvn 😫
Det er ret frækt at indrømme det… men i begyndelsen, da min søn var helt lille, og jeg kun fik 3-6 timers søvn, tog jeg en times lur i min frokostpause.
Men altså, måske skal jeg holde op med at være en bitch og bare komme i gang med at stå tidligere op og vænne mig til det.
6
u/Ok_Improvement_6874 Brevkasselæser 10h ago edited 10h ago
Nah, søvn er vigtigt. Jeg får 7 timer, når jeg sover fra 21-4 og det er nok for mig. Du er ikke en bitch, livet er hårdt med små børn - men det er faktisk også fantastisk, så husk at nyde det. Den kærlighed, børn kan give dig, er den reneste kærlighed der findes - og resten af dit liv kommer tilbage, når de bliver større. Lige nu handler det så om at finde en model, der fungerer for dig og din kone. Om det er at stå tidligere op, have en aften om ugen for dig selv, have playdates med venner, der har børn, hvor I også har samvær eller hvad det kan være. Bedsteforældre kan også være en kæmpe hjælp - min far henter hver onsdag. Det er den største gave for os og han elsker at gøre det.
2
1
3
1
u/modellervoks 4h ago
Vores yngste er blevet 5 år før vi har haft overskud til at begynde at have fritidsaktiviteter for de voksne om aftenen. Det er selvfølgelig individuelt. Men min mand var i slutningen af 30erne da vi fik børn, har et fuldtidsjob. Og først nu har han fået luft nok til selv at træne lidt om aftenen, og ikke kun køre børn til fritidsaktiviteter. Han har dog i flere år taget på stadion og set fodbold 3-4 timer hver anden måned.
→ More replies (2)1
u/HolmDenmark 11h ago
Bare af nysgerrighed, hvad tid skal du op siden du skal i seng ca kl 20 ?
→ More replies (1)5
7
u/Tasty_Shrooms8675 10h ago
Jeg har ikke børn, men jeg tror at størstedelen af befolkningen undervurdere vigtigheden af alene tid, og her snakker vi ikke imens du er på arbejde, og når du går til din sport osv, nej rigtig alene tid, hvor du er evt. Der hjemme ALENE, ikke bare nogle timer, men en eller flere dage hvor du bare er dig, kun skal tænke på dig, og dine behov og ikke dit barns eller din partners behov, praktiske ting der skal gøres hele tiden, når det hele går op i arbejde, barn, partner, praktiske ting, familie, venner, sport, og du har kun 2 dages fri om ugen (måske) og der skal familie, venner og højest sandsynligt arrangementer med jeres barn, osv gøres fordi der ikke er tid i hverdagen, så du har egentlig aldrig fri... Har du overhovedet tid til at mærke dig selv, får du overhovedet tid til ordentligt at slappe af i dit hoved sådan rigtigt med alt det der som sker i dit liv, igen og igen uge efter uge.
Er i en velfungerende ressource stærk familie så prøv at snak med din kæreste, evt foreslå at I får en weekend hver, altså hun tager den lille en weekend, så du får ro, og så tager du den lille den næste weekend så hun kan få ro, om det er i jeres eget hjem eller et andet sted, det er fuldstændig ligemeget bare i er ALENE, det er det bedste i kan give hinanden, og nok (måske) et værktøj der gør at folk bliver sammen og kan holde hinanden ud i længden
2
u/Gandalftheteach 5h ago
Min sundhedsplejerske var den første udenfor mit forhold som kunne se pointen i at vi har hobbyrum (fitness pga sygdom og så to forskellige rum som vi begge kan bruge men er opdelt i krea og gaming). Vi ved godt vi er sindssygt priviligerede, men selv vores SP var helt med på at det at have et pusterum væk fra børn og evt den anden partner kan være med til at give ro i sindet så man kan være der når man forlader rummet igen. Jeg har lige brugt en hel weekend på at omrokere det ene rum fordi det længe har generet mig at jeg ikke har kunnet sy. En weekend og jeg er mere ladet op end jeg har været siden jeg blev mor (og det er kun knap 6 måneder). Og ja den lille var med noget af tiden hvor hun sad i vippestol og fik lov til at undersøge farverige ting hun var nysgerrig på som stof jeg så lige skal vaske og folde om. Men det var så rart ikke at være på hele tiden og gøre noget for mig. Aftal med din partner at I har en time om ugen mindst... Ja der er rutiner og alt muligt andet, og ja man skal også være sammen som par, men en aften om ugen hvor den ene måske sidder og gamer og den anden hækler imens den lille sover... Det er 1000% det værd fordi man får så meget mere energi og lyst til sin familie.
Aftal noget fast alenetid og så håber jeg at du når denne følelse rammer ved at det handler om at du er drænet mere end at du hader nogen eller noget ☺️ der er intet galt i en gang imellem at have brug for en ekstra dag hvis bare man ved at man kan sige det til sin partner
5
u/FredFrost 10h ago
Sjovt. I andre tråde herinde bliver folk blæst bagover af kvinder der mener at man ikke kan dyrke en hobby et par gange om ugen når man har valgt at have et lille barn.
2
u/9Parabellum9 7h ago
Gad vide hvad de selv samme kvinder, og nogle mænd vil lave, når deres børn ikke har brug for dem længere. Så har de nok glemt hvem de var en gang. 🤷
Det er sgu vigtigt at prioritere sig selv, selvom man har børn.
1
9h ago
[deleted]
1
u/WeinMe 3h ago
Tjaeh, man kan sagtens have en overvægt af kvinder et sted og ikke høre idiotiske ting. Langt de fleste kvinder er jo meget fornuftige mennesker.
Eksempelvis under min kæreste mig altid at komme til fodbold, på trods af to børn - og så er vi også begge medlemmer af lokale bestyrelser.
Det er klart at der nok på reddit er en overrepræsentation af folk, der har svært ved at socialisere sig og indgå i fællesskaber, samt tosomhed - og den del er ikke kun begrænset til sammensætningen af mandlige brugere.
131
u/Ok-Attitude-2362 12h ago
Jeg hader ikke livet som far. Men jeg kan godt genkende følelserne om ens eget frihed er væk eller stærkt begrænset. Så, du er ikke alene. For mig blev det nemmere da ungerne blev større og mere selvstændige, men også da jeg kiggede mig selv i øjnene og tog ansvar for de valg jeg havde taget og begyndte at se mine børns opvækst som et kæmpe privilegie og en fornøjelse at se dem bare tage nye skridt i deres liv. Jeg troede også, inden jeg fik børn, at jeg ville elske at have små børn og bare lege med dem dagen lang. Det gjorde jeg så ikke til en start, overhovedet. Men igen, jeg kiggede mig selv i øjnene og tog ansvar. Nogle dage er gode, fyldt med overskud og sjove stunder. Andre dage skal jeg bare igennem, fordi hverdagen har været hård og udmattende.
Alt det bedste - det er helt okay at sige højt
77
u/Imagra78 12h ago
Vi aftalte en ugentlig fridag, hvor vi kan smutte ud af huset. Ganske enkelt for at bare gøre det, ellers kom vi aldrig afsted. Det hjalp enormt meget her. Her skiftes vi også hver uge til at være ‘primær forældre’. Mad og kørsel den ene uge, næste uge ‘fri’.
53
u/soartkaffe 12h ago
Dette er vejen! Husk at det ikke er din partner der er fjenden, det er snotnæserne. Strength through unity
4
u/Ziwiqpa 4h ago
Eneste problem jeg ser med dette er, er for os som ikke har brug for at “smutte ud af huset”.
Jeg har ikke brug for at træne, løbe en tur osv. jeg har brug for at være ALENE hjemme, og uden at man skal stå til ansvar for andre end en selv.
Og det er jo ikke fordi jeg ikke elsker min kone og 3 børn, men den eneste mulighed man har for at få alene tid og “lade op” er at sidde oppe når alle andre er gået i seng, hvilket smadre døgnrytmen.
Min kone er tit ude længere og kortere tid i hverdagen ligesom jer, så på ingen måde en kritik, der er bare generelt meget lidt forståelse for os som gerne bare vil være alene 😅
12
u/not-ur-usual-thought 11h ago
Det lyder virkelig også bare uromantisk, i mangel på bedre ord, at køre vagtordning på sine børn.
Forstå mig ret, det er ikke en kritik af jer, men af de krav vi stiller os selv som forældre i dag. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad eller hvor, men det virker som om der er opsat målestokke som forekommer mig uopnåelige.
Jeg hørte forleden udtrykket “deterministisk forældreskab” om hele vores tilgang til egne handlinger og traumer, og hvordan vi tror at hvis vi kommer til at hæve stemmen en enkelt gang, så ender vores børn med at slide sædet op hos psykiateren. Det resonerede med mig må jeg erkende.
22
u/Imagra78 10h ago
Det er meget firkantet skrevet, helt enig. Men grundtesen er at vi har placeret et ansvar og som forældre ikke skødes igenigen om hvem der skal lave maden og hvem der kører hver gang. Glade forældre = glade børn :-) (igen super firkantet skrevet 🤣)
20
u/Dependent_Ability_66 12h ago
Det er en hård følelse at gå med. Jeg havde den også. Er selv mor til 2 børn. Savnede friheden og spontaniteten. Men med god kommunikation med min mand fik vi løst hvordan man kan få begge ting fra de 2 verdener. Vi prioriterer at få bedste forældre til at hygge med børnene så vi har kærestetid. Derudover har jeg fået en hobby som jeg går til 1 gang om ugen, og ellers forsøger at planlægge aftaler med venner og veninder. Der er dér jeg lader op og får overskud til at være den bedste mor.
Går du på arbejde og kommer direkte hjem til familielivet hver dag? Eller har du hobby mm? For ellers vil jeg forslå at du som minimum 1 gang om ugen planlægger “dig” tid. På den måde kan du lade op og finde overskud? Har du talt med din kæreste om det?
144
u/HolidayHistorical510 12h ago
Det er helt normalt! Sådan havde jeg det også. Men du får din frihed tilbage og store børn er awesome. Mit bedste råd er at lade være med at få flere børn. Livet med ét barn er pisse fedt og frit. To børn er meget anderledes, i hvert fald i fht mængden af logistik osv, som netop er det der dræner, også i længden.
15
27
u/ManagerQuiet48 12h ago
Men samtidig kan to børn lege sammen og du har tid til dig selv på en anden måde
75
u/Immediate_Stock7347 12h ago
Ja eller også skændes de hele tiden , tro mig vi har 2 på 6/8 og det er konstant konflikt , drilleri og lidt kærlighed også .
13
41
u/-Tuck-Frump- 12h ago
Plus at eftersom ét barn tager al din tid, så kan to børn umuligt tage mere :)
2
u/Traditional_Slide220 12h ago
Ja, den har jeg så også hørt før.
17
u/Acrobatic-Ad2493 11h ago edited 11h ago
Det er rigtigt at søskende kan lege sammen, men der vil altid være mere der skal gøres med to (eller flere) børn, sådan er det bare. 2 x bad, 2 madpakker, to der skal afleveres, 2 der har forskellige fritidsaktiviteter og ting de skal osv. men der er jo fordele og ulemper ved begge del, altså at have et eller flere børn.
Edit: vil også lige anbefale bogen "playful parenting", den har hjulpet og inspireret mig meget. Jeg har haft det lidt på samme måde som dig og bogen lærte mig ikke at kæmpe så meget i mod, men mere at omfavne de svære/kedelige situationer og gøre dem sjove og få det bedste ud af dem, og det har gjort at jeg har et tættere forhold til mit barn (som er 4 år) og at jeg synes de ting som var kedelige før er meget sjovere for mig også
1
u/Hefty-Positive9433 5h ago
Når du får nr. 2, så finder du ud af hvor let det var da man kun havde en 🤣
-4
u/SinTheRellah 12h ago
Livet med to børn er meget federe end livet med ét barn. Livet med tre børn er endnu federe end med to børn, men det er også væsentligt hårdere.
64
u/kanonkugle2111 12h ago
Har du overhovedet læst op’s opslag??? Han får da ikke mere frihed ved at få to børn, tværtimod. Det er langt fra alle børn der underholder hinanden, mine drenge hader hinanden så det er et fuldtids job at holde dem fra at slå hinanden ihjel. Livet med to børn er for mig slet ikke sjovt.
22
u/FluffyCanto 11h ago
Min niece og nevø er tvillinger og de har aldrig leget sammen. De første mange år gik også med at holde dem fra at slå hinanden ihjel. Nu er de pre teens, går ikke i klasse sammen, ingen fælles venner eller fælles interesser. Så den med at søskende kan lege sammen, er ikke en garanti. Den skal de videre ud på landet med.
→ More replies (5)4
1
u/GuessImABlindBitch 5h ago
Hvis det er nogen trøst holdt min bror og jeg op med at forsøge at myrde hinanden omkring teenagealderen, vi har været sammen mod resten af verden siden.
1
-7
u/SinTheRellah 12h ago
Ja, det har jeg da. Læste du det indlæg jeg svarede på?
Jeg er ked af at du er endt i den situation.
5
u/kanonkugle2111 10h ago
Synes bare det er rimelig vildt at din løsning på at han mangler overskud og frihed og ikke trives rigtig i far rollen er at få endnu et barn… det giver overhovedet ikke mening for mig
3
u/SinTheRellah 10h ago
Det har jeg heller ikke foreslået. Jeg svarede på et indlæg. Læs hvad jeg svarede på. Jeg skrev til den person der lavede indlægget, ikke til OP, ligesom jeg skriver til dig lige nu, og ikke til OP.
18
u/ConsistentStop8811 12h ago
Føler godt nok det kommer an på meget, hvem man er og hvordan man har det som forældre. Kender også mange der først virkelig begyndte at kæmpe med hverdagen og parforholdet da de fik nummer 2, og havde en god sammenhængende rutine med en enkelt. Det er umuligt at komme udenom, at særligt mens man har 2 små børn er det bare ekstremt hårdt.
Jeg synes det er helt fair at vurdere, at hvis man generelt ikke var vildt glad for perioden mens man havde et lille barn, at det er fint at stoppe der.
→ More replies (5)13
u/HolidayHistorical510 11h ago
Jeg har tre børn, og det er virkeligt noget andet end at have ét barn. Havde kun ét barn i 7 år, og det er bare meget friere. Er uenig i, at livet er bedre med mange børn. Det kommer an på hvem man er. Min mand havde trivedes bedre med ét. Ja, det er på mange punkter ret nemt at få nummer 2 og 3. Ikke samme granatchok som nummer 1. Men logistikken føles 8 gange værre for hvert barn man tilføjer… Alle mine venner begyndte først virkeligt at se smadrede ud ved barn nummer 2. Når barn nummer 1 er på fodboldlejr eller hjemme og sove hos en ven, så skal man bare passe de andre. Ellers havde man haft en aften for sig selv.
→ More replies (3)8
u/usernamecph 12h ago
Hvordan federe? Kan du uddybe
9
u/SinTheRellah 12h ago
Al den glæde man får med ét barn kan man gange op. Én ting er den naturlige glæde og kærlighed mellem barn og forældre, men den søskendekærlighed man oplever mellem sine børn er svær at sætte pris på. De lærer af hinanden, de kommunikerer, de leger, de hjælper hinanden og de bliver bragende uvenner. Det er helt vildt fedt.
Vores den mellemste har intet sprog, så hun kommunikerer med tegn i det omfang hun kan. Det har betydet at den yngste har tillært sig de samme tegn og nu kan kommunikere både med tegn og med tale. Dét synes jeg er helt vildt fedt.
11
u/DingoDamp 11h ago
Jeg vil gerne bede om “Subjektive betragtninger” til 500, tak.
0
u/SinTheRellah 11h ago
Hej Captain Obvious. Hvad fanden regnede du ellers med det skulle være?
4
u/DingoDamp 6h ago
Du skriver det meget skråsikkert.
“Livet med tre børn er endnu federe end med to” er fandenpetervæltemig en sandhed med modifikationer og et gigantisk skvæt personlige præferencer, overskud osv osv osv.
116
u/PinKnown7107 12h ago
Jeg kan læse ud fra din profil, at du har et lidt generelt anstrengt forhold til familie.
Tror du ikke, du skulle investere i noget terapi. Så du lærer at være i det liv du nu engang har valgt. Og så du ikke giver dine traumer videre til den næste generation.
Håber det bedste for dig! Det er okay at bede om hjælp!
-11
u/Traditional_Slide220 12h ago
Traumaer (livserfaring) vil altid være der, da vi er ikke perfekte som mennesker. At mit forhold til min egen familie er anstrengt er bare som det er, da de er som de er. Det handler om min egen familie nu. :-) Men ja giver dig ret i, at terapi altid er godt. Jeg går også i terapi, har jeg gjort i rigtig mange år.
54
u/PinKnown7107 12h ago
Nu er det bare sådan, at vi ofte giver det videre til vores egne børn hvis vi ikke aktivt gør noget for at ændre det. Og hvis du hader at være far, så tro mig - det kommer til at påvirke dit barn om du vil det eller ej, medmindre du aktivt gør noget for at ændre det.
→ More replies (13)
10
u/ign1tio 10h ago edited 10h ago
Min dag som far på 39 og to små børn:
05:50: uret ringer
06:30: I tøjet, madpakker smurt osv
07:00: Alle har spist morgenmad
07:30: Børnene afleveret i institution
08:45: ankommer på arbejde
16:30: Hjemme igen
17:30: Aftensmad klar
18:30: børnene puttes
19:30-20:00: Børnene sover
20:00-22:00: arbejde de 2 timer jeg mangler fordi jeg møder ca kl 09 og går ca kl 15:00.
22:00: crash i sengen..
Hamsterhjul much???
Elsker mine børn. Elsker min hustru. Jeg er privilegeret med godt arbejde og alle er sunde og raske.
Men hold da op, nogle gange er det lidt hårdt lige for tiden. Og det værste er, at når børnene bliver lidt større og overskuddet kommer tilbage - så er det for sent. Så har jeg været drunket i hamsterhjul mens tiden med de helt små børn er forbi. Jeg forøger at fortælle mig selv at jeg skal være til stede i alle de få minutter jeg dagligt har sammen med mine børn. Nogle gange bander og svovler jeg over denne 'samfundskontrakt' vi har - hvorfor er det skruet sammen på denne måde. Hvorfor må andre få 8 timer sammen med mine børn hver dag, mens både min hustru og jeg bruger 8timer på at løse andre folk eller andre virksomheders problemer. Det vil jeg gerne gøre senere, når mine børn er store. Går i skole. Men lige nu.. puha, vil bare gerne være sammen som familie.
Jeg forstår dig OP. Jeg har rundt regnet 2 timer i døgnet som samlet familie hvor vi kan være sammen - og lave alt det praktiske husholdning i mens - jeg forsøger at få så meget ud af det som muligt. Skal der også være tid til 30 minuters motion om dagen? Tid til at lave frivilligt arbejde? tid til... well så giv mig mere end 24 timer i døgnet :)
19
u/MooseAreLoose 12h ago
Det du skriver, er meget mere normalt end du tror, mand. Jeg tror der er mange fædre (og mødre) der føler det samme, men ingen tør sige det højt. Forældreskab kan føles som et “hamsterhjul”, og det gør dig ikke til et dårligt menneske at savne friheden eller dit gamle liv.
Jeg har selv haft det lidt ligesom dig. Man elsker sit barn, men kan stadig savne den gamle version af sig selv – det er helt normalt. Det vigtige er bare ikke at gå med det alene. Snak med nogen du stoler på, eller find en fædregruppe – det kan virkelig lettte trykket.
Og nej, du bliver ikke hadet for at sige det her. Tværtimod, der er mange der vil kunne relaterer, men de tør bare ikke indrømme det.
Du er ikke alene.
20
u/fnulda 12h ago
Jeg sørgede også virkelig over tabet af fri tid til whatever, da jeg fik mit første barn. Så der er du ikke alene, tror der er mange som har svært ved det.
Men tag en dyb indånding. 3 år lige præcis deromkring hvor det begynder at lette. De sover, de taler, de holder op med at bruge ble, de tager selv tøj af og på, de leger og de kan spise uden at svine sig selv og huset totalt til. Giv jer selv en highfive for at være nået så langt.
Næste level, de næste tre år, vil du opleve at dit barn selv står op og tager morgenmad i skabet, smører sin egen mad, selv ordner toiletbesøg med håndvask og det hele, børster sine egne tænder... etc.
Og pludselig en dag har hun nærmest slet ikke brug for din hjælp til noget som helst mere. Og så står du og flæber over det og spekulerer over hvad du dog skal bruge al din energi på. Det er helt normalt.
6
u/MsSpaceface 12h ago
Som Anders Matthesen engang sagde: "jeg elsker mine børn - det er mit liv jeg hader". Det er selvfølgelig ment som en joke og sagt i et standup show, men det er sjovt, fordi der også er sandhed i det.
Mens vores børn (nu 5 og 8) var meget små, sagde jeg tit sætningen "det var det her, du ville have" til mig selv. Ikke fordi mit liv var forfærdeligt og jeg gik og havde det decideret elendigt, men fordi det er så nemt at ryge i en rille af "fuck hvor et det hårdt/jeg savner hvem jeg var engang/hvis jeg bare kunne xyz", når man har små børn. For det er hårdt, men det er også en fase.
Jeg har flere venner, som hver eneste vinter rejser i flere måneder, for at komme væk fra hverdagen og opleve noget andet og det er også helt ok. Men jeg øver mig hele tiden i at se de små glæder og som Dan Turell sagde, "at holde af hverdagen". For mit liv er jo 95% hverdag og det bliver simpelthen for hårdt, hvis man hele tiden higer efter/venter på noget andet eller "mere".
Så det er helt normalt at være udkørt og have lidt krise over hvem man er blevet til - bare du sørger for at holde dig selv in check og ikke tillader det at blive det, der fylder mest. Jeg lover at det bliver lettere, når barnet/børnene bliver lidt større og jeg lover, at det er muligt at finde hjem til sig selv igen - men du er ikke den samme som før du fik børn, så vejen kan godt føles ukendt og lidt lang.
Start med at reclaime/genopdage dig selv, små bidder ad gangen - til sidst kan du kende dig selv igen. Forældrekram til dig ❤️🩹
1
u/modellervoks 3h ago
Når man sidder og ser billederne man tog for 1-2-3-4-5-6 år siden ser det fantastisk, hyggeligt, livsbekræftende ud. Netop det man gerne ville have. Hvert minut man står i det føles ikke sådan, og mange timer er træls. Men når jeg ser på billederne, kan jeg huske vi også havde det godt.
25
u/thegreatsnugglewombs 12h ago
Din datter er 3 år. Som mor til 3 børn vil jeg sige; lige om lidt bliver det rigtig sjovt. Lige om lidt kan hun ting og I kan lave noget sammen uden at du skal have hele hendes garderobe med. Det bliver aldrig dit gamle liv. Det bliver bedre. Med mere kærlighed og mening.
Og helt ærligt; vær sød at tage en snak med din partner om det. Vi kan godt mærke det. Jeg ville ønske faren til min ældste havde været mere ærlig og åben omkring sine følelser.
1
u/MsSpaceface 5h ago
Så enig - hun kan sandsynligvis også genkende følelsen og det er altså meget federe at være sammen om - både at have følelsen og bekæmpe den.
27
u/Worldly-Traffic-5503 12h ago
Og det er præcis derfor andre skal acceptere at man siger at man ikke ønsker børn og at det er noget man ikke finder attraktivt og ikke har lyst til at bruge sit liv på, frem for alle påstår at det er den eneste største lykke og glæde for alle og at man aldrig kan blive lykkelig eller opleve så stor en glæde uden 🫠
Det er selvfølgelig for sent at fortælle at det er noget man virkelig bør overveje om man vil, men det ER vigtigt, så forhåbentlig læser andre det.
Jeg har virkelig ondt af dig! Jeg ville selv hade det og mit liv ville miste mening hvis jeg blev “fanget” i det.
Selvom det er en lang periode, så er det heldigvis en periode og på et eller andet tidspunkt er din datter så selvstændig at du kan tage noget af din frihed og gamle liv tilbage. Men der er selvfølgelig en vigtig snak at have hvis din partner ønsker sig flere børn.
Tror slet ikke det du føler er unormalt. Mange får børn af samme grund, og har hørt fra flere at det faktisk ikke lige var dem.
7
u/Acrobatic-Ad2493 11h ago
Og derfor er det også helt okay kun at få et barn. Inden jeg fik mit ene barn var der mange folk (både familie og venner, men også folk jeg kun har en lille relation til) der "pressede" på for at jeg skulle få børn - og når man så har fået et barn skal man presses til at få flere (selvom man føler sig overvældet med et) fordi det er synd for det første barn eller man vil fortryde det eller what not. Jeg er selv enebarn og har haft en fantastisk opvækst så de kommer ikke langt med den hos mig😅
→ More replies (3)6
19
u/InstructionSalt7208 12h ago
Måske en psykolog ville være en god idé. Både så du kan få sagt det højt men også så du kan finde strategier der hjælper dig
4
u/Typical_Principle_11 12h ago
Tror det er meget vigtigt at tale højt om det, til din partner og/eller en professionel.
Jeg har børn på 7 og 4, og kan kun alt for godt genkende nogle af dine følelser (had er dog et meget stærkt ord).
Nogle bliver opladet af familieliv og børnepasning (gør jeg ikke), andre bliver det af at drikke en øl med drengene (heller ikke mig), og nogle bliver opladet af en arbejdsdag med gode udfordringer (dét er mig)... Jeg skal oplade uden for hjemmet, så jeg har energi til at være far på en ordentligt måde for mine børn, det handler om at finde en balance, og man må endelig ikke give for meget afkald på sine behov, det vinder dine børn heller ikke noget ved.
I takt med at mine børn er blevet større er der automatisk blevet mere tid til at være voksen, også i selskab med mine børn. Jeg kan nu have min søn på 7 med til nogle af mine hobbies (telt/sheltertur og gaming f.eks.).
Men selv når de er helt små gælder det om at finde tid til sige selv og bruge tiden man har på noget som lader én op. Husk også at børn tit bare vil være sammen med deres forældre, man behøver ikke altid lege/være sammen på deres præmisser.. Mine børn vil faktisk hellere være med til at lave mad eller slå græsset end de vil lege med Lego eller tumle på stuegulvet (selvom den slags også skal til ;) )
Kort sagt: Det bliver bedre når din pige bliver ældre, men for både din og hendes skyld skal du ikke vente.. Du skal tage fat på de følelser du har på en ordentlig måde, og prioritere dig selv mere end du har gjort, en gladere far er en bedre far, også selvom det betyder at han indimellem er ude af huset til andre ting.
9
u/Any_Recognition_3068 12h ago
It do be like that. Mange mænd (inkl. undertegnede) ved præcis hvad du snakker om. Det gør dig ikke til et dårligt menneske; det er nemlig fucking hårdt.
Personligt ville jeg være påpasselig med at sige det derhjemme. Det er allerede hårdt nok at være mor. Der er ingen grund til at introducere tvivl og usikkerhed på dit engagement.
Tør øjnene, op på hesten og tag dit ansvar på dig. Det er nu fårene skilles fra bukkene.
Jeg hepper på dig 💪🫡
22
u/Effective_Income2119 12h ago
At få børn er ligesom en investering :-) Det er hårdt de første år, men du får så meget tilbage, og det er det hele værd.
Du skal nok få din alenetid tilbage. Tværtimod - nyd det så længe barnet er lille. Du får ikke den tid tilbage.
Det er pisse hårdt i hverdagen, og man er helt smadret hver eneste aften når de er lagt i seng. Bare husk på at det er en fase, og du kommer over det 🫶
7
u/No-Dragonfruit4837 10h ago
Nyd dit barn, bliv voksen og ansvarlig, glem dig selv lidt, glæd dig over du har en familie ♥️
Læs en bog, løb 30 minutter, køb nogle håndvægte, se en film når barn er lagt i seng, gå en tur med hunden, drik en glas vin med din søde kone.. Velkommen til voksen livet, du skal være voksen og følsom..
6
u/Sundew88 12h ago
0-3 år er virkelig hårde år. Så snart din datter bliver 5 år+ ændrer det sig. Pludselig kan man spille spil sammen, de kan gå til hobby (fritid til dig), legeaftaler hos venner osv.
Min man valgte dertil også at arbejde deltid i en periode mens børnene var små og være hjemme alene én dag i løbet af ugen. Det hjalp ham med at få et pusterum og alenetid. Og han var så meget mere klar på familiehygge i weekenderne derefter:)
3
u/-CortoMaltese- 9h ago
Jeg elsker livet som far - Det er det største, fedeste, sejeste, sjoveste og mest meningsfulde - I mit liv….
Du har det anderledes, i hvert fald lige nu. Det er altså ok, det skal du ikke have “had” for….
Der er så mange måder at være far eller mor på. Der er så mange måder at reagere på, at opleve sin identitet forandre sig på, at finde en vej på….
Det er ikke et glansbillede for alle - Ikke hele tiden for nogen - Sejt at du starter en samtale om det at være far 👍
3
u/Traditional_Bag_1985 9h ago
Jeg er 40 år lige blevet mor for første gang. Jeg kan ikke genkende de følelser du sidder med, men bruger mantraet, alting til sin tid for det kommer tilbage igen. Det er så lille et vindue at din datter har så meget brug for dig, som nu, at du en dag (måske) vil savne det.
3
u/Astro-Viking 8h ago
Kontroversielt take: du kan blive skilt og gå efter en 7/7 ordning. Så har du fri halvdelen af tiden men skal stå 100% for alt den anden halvdel.
Alternativt kan du sende datteren over til dine/mors forældre et par dage om måneden så du kan komme dig.
9
u/TheEpicDane 11h ago
Ærligt talt synes jeg, det er lidt en sølle undskyldning at skubbe skylden over på din kæreste, fordi hun gerne ville have et barn. Du sagde ja, du er voksen – og nu er du far. Punktum.
Dit liv er ikke slut, det er bare anderledes. Selvfølgelig er der rutiner og ansvar, men det hører med. At gå og længes efter “det gamle liv” med byture og fuld frihed er spild af energi – det kapitel er lukket, og det skal det også være.
I stedet for at sidde fast i selvmedlidenhed, så brug kræfterne på at skabe fede oplevelser med dit barn. Du har chancen for at give hende et trygt, sjovt og meningsfuldt liv – og det kan i sidste ende give dig langt mere glæde, end du tror lige nu.
Jeg har aldrig følt som du har følt. Jeg elsker at være far.
4
u/Bobaesos 12h ago
Livet som forælder ER hårdt og brolagt med udfordringer og bekymringer. Men det kan også være noget af det meste givende, udviklende, sjove og lærerige du kan gennemgå som menneske, hvis du giver dig hen til det.
Jeg har selv haft glimt af den følelse du beskriver, hvor man mister sig selv.
Jeg har derfor valgt at anskue det på den måde, at lige så vel som mine børn af tilknytningsmæssige årsager har behov for alenetid med mig hver dag, så har jeg også behov for alenetid med mig hver dag for at jeg kan holde tilknytningen til ‘mig’ og den jeg er. Det kan være at dyrke en hobby, prioritere at få trænet, at tage tid til meningsløs doomscrolling, se en god serie, høre en god podcast, læse i en god bog, gå en tur i naturen, etc. Det eneste kriterie er at det skal være noget KUN for min skyld og ikke for andres skyld/behov.
5
2
u/loonitun 12h ago
Jeg er far til 3 drenge og kan kun sige at de første år er de trælse , når det kommer til personlig frihed og at det bliver meget bedre .
Tror de fleste oplever den følelse af det hele bare køre i ring og man aldrig når noget man gerne ville eller ikke kan det.
Som andre skriver kunne man overveje snakke med en psykolog, eller din partner omkring det hele for en rutine med dig i fokus også.
2
u/pallepishus 12h ago
Det er helt normalt at savne sit gamle liv uden børn imens man elske sit barn inderligt og aldrig ville ønske det væk. Det gode er at de 2-3 første år er langt de hårdeste! Du er lige på tærsklen til det bliver bedre nu. Sørg for at i får aftalt noget tid hvor i hver i sær har total frihed og kan lave lige det i ønsker.
Det kan også være sindssygt hårdt hvis man har et barn som er hårdt knyttet til moren og man dermed ikke synes man får den kærlighed tilbage fra barnet som kan få forældre til at klare overmenneskelige ting... Det vi også ændre sig i løbet af det kommende år og er måske allerede begyndt.
Skriv mig en PB hvis der er for meget at bære på eller der ligger mere du gerne vil dele. Jeg fik aldrig den hjælp jeg havde brug for men klarede det og vi er en dejlig kernefamilie i dag
Mvh erfaren far til 2
1
2
u/Embarrassed_Hat425 12h ago
Sådan føler jeg også af og til! Det hjælper mig at tage ud og lave ting med et af børnene, som er hyggelige for mig. Det er jo ikke helt det samme som før, men det giver nogle åndehuller.
2
u/Apprehensive_Tie7555 12h ago
At mit liv og min tid stopper med at være min egen, gør at jeg aldrig skal have børn, og så af helvede til med "næste skridt".
Men prøv at introducer hende for et par af dine interesser, så du også får noget mere ud af det. Tegnefilm fra da Far var dreng. Min fætters den største elsker Pokémon, så jeg har tonsvis at lære ham endnu.
2
u/Pothoslower 12h ago
Det er faktisk ret vigtigt at du siger det højt og at du får snakket med andre der kender til det og høre forskellige løsninger og nuanceringer. Det er også vigtigt du snakker med kæresten om det stille og roligt så I sammen kan finde en måde hvorpå du kan få ro til at gøre nogle af de ting du savner.
At blive forældre er altopslugende - hvis man lader det…
I kan også overveje at få en sitter på en gang eller to om måneden så du og kæresten kan tage ud og hygge jer sammen - man kommer nemlig også nemt til at glemme forholdet.
Så hvis det er muligt for jer at få tid til jer selv, hinanden og familie så kan det være det bliver muligt at trække vejret igen - måske kæresten også går og savner noget af den frihed du snakker om.
2
2
u/BlueberryPink25 11h ago
Hej og tak fordi du deler det her. Det kræver mod😊
Det er fuldstændig menneskeligt og helt i orden det du føler. Du må godt savne dit gamle liv. Du må godt elske dit barn og samtidig have det svært i forældrerollen. Det ene udelukker ikke det andet.
Den der følelse af at sidde fast og tænke “er det virkelig det her, mit liv er nu?” – den tror jeg rigtig mange kender, men de færreste tør sige den højt. Den kan ramme i forældreskabet, men også i et job man har haft i mange år, hvis man ikke kan arbejde, eller hvis man føler sig fanget i en hverdag uden luft. Det handler tit om frihed, identitet og følelsen af at miste forbindelsen til, hvem man egentlig er. 🌱
Og jeg ved godt, det kan føles lidt forkert at sige det højt, men jeg tror det bunder i, at vi fra vi er små bliver præsenteret for en bestemt opskrift på det “gode liv”. Man bliver voksen, får uddannelse, partner, børn, rækkehus, bil og tager på ferie et par gange om året – og så burde man være lykkelig. Men for rigtig mange af os føles det ikke sådan. Man vågner op og tænker: “Er det her virkelig mit liv – eller bare det liv, jeg troede, jeg burde have?” 🤔
Derfor er det så vigtigt at huske, at vi selv definerer vores egen lykke. Der findes ikke én rigtig måde at være familie på. Der findes ikke én skabelon, der passer alle. 😊
Nogle familier trives i at være sammen om alt, hver dag, og det fungerer rigtig godt. Andre har brug for at have hver deres ting, hver deres åndehuller – det kan være badminton, keramik, træning, tid med venner – og alligevel har de et stærkt og velfungerende familieliv, fordi de giver hinanden plads og respekterer hinandens behov. Der er ikke noget rigtigt og forkert i det – det handler bare om at finde ud af, hvad der virker for jer. Det er kun dig og moren til jeres barn der kan finde ud af, hvilken konstellation der passer til jer, så I hver især kan være de bedste udgaver af jer selv, både for hinanden og for jeres barn. 🏡⚽🎨
Nogle gange er det bare tungt. Det er en del af livet og en del af det at være forælder. Man kan sagtens elske sin familie og samtidig føle, at man er ved at drukne i madpakker, gymnastiktøj, sengetider og ansvar. Det er ikke fordi man ikke vil det – det er bare fordi man er et menneske. Livet er en lang proces, hvor vi hele tiden skal lære os selv at kende på ny. Hvem vi er, hvad vi drømmer om, og hvad vi har brug for. Det ændrer sig hele tiden, og det vigtigste er, at vi tør være nysgerrige på det og tale åbent om det med dem vi lever sammen med. 🌟
Må jeg give et godt råd? Vær ærlig omkring, hvordan du føler overfor din partner, for man når trods alt længere med ærlighed. På den måde kan I sammen finde ud af, hvad der fungerer bedst for jer. Det kan være, at hun også godt kunne bruge et par timer om ugen, hvor hun går til træning eller badminton med nogle venner, eller noget helt tredje. Måske kunne du starte til noget, som fodbold eller noget andet, du engang gik til, men som der ikke har været tid til, efter du blev far. Det betyder ikke, at du ikke vil din familie – det betyder bare, at du gerne vil være det bedste, du kan være, fordi du elsker din familie og gerne vil gøre det og være den bedste far. 🏃♂️🤸♀️❤️
Det at du sidder og skriver det her og åbner op for de følelser, viser bare, at du gerne vil tage ansvar og være noget godt for din familie. Det siger meget godt om dig. Du er ikke forkert, du er bare ærlig. Og det må man gerne være. 💬✨
Alt det bedste til dig og jer😊
2
u/likethecolorinautumn 11h ago
Jeg kender det ikke selv, men jeg er sikker på, at mange har det som dig.
Min partner har i hvert fald. Og som den, der er på den anden side: sørg for at finde ud af, hvad du har brug for, og hvad der kan hjælpe dig, så du ikke har det sådan længere. Udover at det er urimeligt overfor dit barn, er det (også) pissehårdt at stå på den anden side med en utilfreds partner, som nærmest giver udtryk for at ville have valgt om, hvis det var muligt (og måske du ikke siger det direkte, men tro mig, din kone ved det, og din datter finder ud af det, når hun bliver større).
2
u/Twitborg2000 10h ago
“Jeg har selv valgt det her liv, men nu føles det som om, døren til mit gamle liv er låst for altid.”
Det første er korrekt: du har selv valgt det. Den slags valg er man nødt til at stå ved. Også selvom man ikke på forhånd helt forstod hvad man valgte.
Det næste er lidt mere komplekst: ja, dit gamle liv er væk. Dit barn vil være dit barn resten af dit liv. Men det bliver bedre. Der kommer mere tid til dig selv senere. Der kommer mere luft og plads til dig, når de kan mere selv. Og det fede er: De bliver sjovere og sjovere at være sammen med Jeg har en søn på 7 og en datter på 10. Min relation til dem er helt anderledes end da de var 3 år. Nu laver vi ting sammen som alle synes er sjove.
Så ja, dit gamle liv er væk. Men der er stadig plads til din hobby, dine venner osv i dit nye liv. Men lige nu er du et sted hvor dit barn kræver lige dele service og opdragelse. Det er sgu lidt hårdt.
Held og Lykke med det!
2
u/No_Vermicelli9543 10h ago
Den følelse har også ramt mig af og til. Især med små børn . Men husk på , at når din datter bliver større så er der færre at praktisk opgaver (hun kan mere selv) og hun kan faktisk inddrages i det du synes er sjovt !
2
u/abc24611 8h ago
Peter Pan Syndrome. Meget normalt for folk på vores alder. Det bliver bedre - du er "over the hump", og det bliver stort set kun nemmere og nemmere med barnet, og du kommer til at få mere og mere tid til dig selv. Hold ud et par år endnu :p Go vind!
2
u/No-County-4345 7h ago
Det lyder som om at du og moren skal sætte jer ned og snakke om behov og blive bedre til at give hinanden luft ☺️
2
u/Simoniacos 7h ago
Bare vent, du kommer til at savne det. Det har jeg som for til 5 opdaget på det seneste. Jo jeg har mere tid til gaming og druk nu, men jeg savner nærheden, man har til børn, når de er små. Men vi er nok forskellige gemytterne.
2
u/ImZulkiiz 5h ago
Bare vent, lige nu er ens tid til sig selv meget lidt. Men om nogle år har du mere fritid end du kan bruge😅 Har en på 7, 8, 11, 13 og de har nærmest ikke brug for en mere 🤣
Så nyd det og glæd dig til om nogle år
4
u/fraudulentfredz 4h ago
Gudfader bevares. Suck it up buttercup, det hele handler ikke om dig. Du skal nok overleve ikke at være hovedrollen i dit liv i 7-10 år. Dit barn gider dig ikke når de er teenagere alligevel.
Ufatteligt at tude over er liv barnet ikke selv har valgt.
2
u/Hopla1980 4h ago
Nej, du siger det ikke højt, ihvertfald ikke så dit barn eller barnets mor kan få det at vide! Og ja, du er et egocentrisk og forkælet menneske, der skal tage sig sammen og fatte at de næste mange år er du ikke hovedpersonen i dit eget liv.
Ps. Stakkels dit barn og stakkels din kæreste
5
3
u/PromotionBest8150 12h ago
Det er helt normalt - jeg hadede også livet som mor de første mange år, og har ikke tal på alle de gange, jeg har syntes, at det var mit livs dårligste beslutning at få barn. Men med årene er det blevet bedre og bedre, og nu hvor jeg har fået min totale frihed tilbage og junior er voksen, er min eneste fortrydelse, at jeg ikke fik flere børn, så der er flere til at passe på mig, når jeg bliver gammel og dør - og så junior ikke ville være nødt til at stå alene med alle bekymringerne, som jeg selv har gjort.
3
u/Acrobatic-Ad2493 11h ago
Jeg er enebarn og savner ikke søskende. Mine forældre lever stadig men er ved at blive gamle (snart 80 år). Jeg ved det bliver hårdt når de bliver ældre og der kun er mig, men samtidig har jeg som sygeplejerske set så mange familie blive splittet over uindfriet forventninger til hvor meget hver enkelt søskende skal bidrage med. På en eller anden måde er det rart at tænke på at jeg slipper at blive skuffet over det i hvert fald. Og så vil jeg sige at som forældre til enebørn er det bare vigtigt at man har styr på sine ting f.eks. testamente, hvad man vil hvis man blir syg/dør og ideelt set ekstra penge til f.eks. privat hjælp så barnet slipper for at stå med svære beslutninger og udgifter alene.
2
u/sillygoober1324 7h ago
Dude. Du lyder mega deprimeret. Jeg ved godt at der er flere i tråden der skriver at det er normalt, men det synes jeg altså faktisk ikke. Det er en normal følelse, men at føle den så overvældende som du giver udtryk for og med en masse skam over det… jeg ville altså overveje medicin og en psykolog. Jeg håber at du måske på sigt kan dele dine følelser lidt med din partner, så du ikke står helt alene med det ❤️
2
u/Quiet_Chip9998 6h ago
Enig. Tænker også du lige skal et smut forbi lægen og tjekkes for tegn på depression. Hvis du har depression, kan lidt medicin gøre underværker.
2
u/RomeoBlackDK 5h ago
Glem dit gamle liv. Find glæden ved at gøre rutiner til sjov og se et nyt formål med livet som far. Man har den sjov man selv laver.
3
u/Spiritual-Grocery938 9h ago
Jeg tænker at du nok skulle have overvejet at sige nej til at få børn, med den historik du selv har beskrevet tidligere.
Du skal virkelig have noget terapi, ellers giver du alt dit kort videre til dine børn, som ikke har valgt at blive sat i verden.
Når man vælger at få børn, så acceptere man samtidig at tilsidesætte sig selv, mere eller mindre fuldstændigt, i de 3-4 år hvor barnet kræver alt fra en voksen.
Ja giver det hårdt men det der ynk er bare for tåbeligt, når du hele tiden har vidst at du slet ikke egnede sig til at deltage i en familie.
Tag dig samme og tag ansvar kom i gang med terapi
Kh. Solomor på 10. År 24/7/365 med fuldtidsjob i alle årene.
1
u/Alternative_Ant_1084 12h ago
Jeg vil VIRKELIG anbefale at læse “Det grænseløse forældreskab” af Maria Ørskov Akselvoll. Er du ikke den store læsehest (eller har måske ikke tid til at læse den🥲), så er der også et podcast afsnit med hende der har skrevet den i Familiepsykologi med Frej Prahl. Tror det kunne være hjælpsomt!
1
u/Anderkisten 12h ago
Jeg tror et stort problem kan være, hvis forældrene er meget forskellige i hvordan tilværelsen med børn skal være. Hvis den ene vil have alt planlagt og i kasser. Og barnet altid er i første række. Og den anden er mere Laisse a faire - vi tager det som det kommer og barnet sagtens kan være med til at det hele er spontant. Så kan det blive rigtig svært for begge parter ( og barnet)
Så få sat jer ned og snak om det med et erklæret mål om at møde hinanden. Find ud af hvordan i begge kan komme til at være i det her. Måske er det dig, der skal stå for at læse med barnet i løbet af dagen. Måske aftaler i at i hver har en “fridag” om ugen, hvor den anden klarer det hele. Måske får i aftalt at tirsdag og torsdag er det dig der står for maden og mandag og onsdag hende og så er fredag en fællesdag, hvor barnet er med. Og så tager i weekenden som den kommer. Måske har hun virkelig brug for at der er meget ryddet op og du har det fint med noget kaos - så skal i måske have en stor rodekasse i kan smide ting ned i og lukke, så kan i tage det når der er energi til det.
1
u/Fit-Contribution7978 12h ago
Det kommer tilbage. Jeg er mor til 3 store unger og jeg kan genkende det, du skriver. Jeg har elsket dem uendeligt siden de blev født, men da de var små følte jeg mig fanget. Fanget hjemme, fanget i mit liv og hverdagspraktik. Den yngste er 10 nu og jeg kan gøre, som det passer mig (indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig). Din frihed kommer tilbage, det lover jeg. Småbørnsårene er hårde, men som mange andre ting her i livet så løser tingene sig med tiden. Store børn er det fedeste i verden trods jeg ofte savner dem som små.
1
u/sorellos8 11h ago
Dine tanker er helt normale. Vi har tre børn og nogle gange kommer tankerne da også, men konen og jeg har snakket om det og vi glæder os til vores anden ungdom snart starter 🤣
Jeg er slut trediverne og vi har 2 teenagere og et barn, der snart er selvkørende med henblik på transport osv.
Jeg vil aldrig brokke mig over at transportere mine børn fra a til b pga, hvis jeg tænker tilbage.. Hold op hvor kørte mine forældre mig meget rundt og jeg cyklede også en del selv.
Når du får tankerne er det fordi du trænger til en dag ude. Sheltertur eller lignende lige til og mærke og føle dig selv igen uden hele tiden at være på vagt og have et halvt øje på barnet hele tiden. Bare en overnatning hos ens forældre kan gøre meget uden barn og kone nogle gange.
Mit råd, luft det forsigtigt overfor fruen, at du har behov for lige lidt "dig tid" uden dem. Det er mega sundt for alle parter!
Dit gamle liv er ikke slut, men nogle ting har ændret sig og der er kommet andre prioriteringer.
1
u/Far_Nail_4051 11h ago
Jeg kan virkelig genkende meget af det, du skriver. Jeg har selv 3 børn og en bonusdatter, og der er dage, hvor jeg også synes, det hele føles tungt og uoverskueligt. Man kan elske sine børn mere end alt i verden og alligevel savne sit gamle liv og friheden det betyder ikke, at man er en dårlig far, men bare at man er menneske.
Jeg tror, der er mange, der går med de her tanker, men ikke tør sige det højt af frygt for at blive dømt. Derfor er det vigtigt, at du tør skrive det her – for det viser, at vi faktisk er flere, der kæmper med de samme følelser.
Jeg har selv oplevet, at det hjælper at tale åbent med min partner og også søge fællesskab med andre fædre, hvor man kan være ærlig. Det giver luft. Og nogle gange handler det også om at finde små lommer af frihed i hverdagen, så man ikke mister sig selv helt i forældrerollen.
Du er ikke alene i den her følelse og det gør dig bestemt ikke til et dårligt menneske.
1
u/Sokrates469 11h ago
Har selv to unger som jeg elsker højt. Men jeg kan sagtens forstå hvor du kommer fra, især når de er små. Især i disse tider, hvor det hele er noget skørt. Men ja, det er vigtigt at du anerkender den stemme fra dybet, og finder mere tid til dig selv.
1
u/Brilliant-Cabinet-89 11h ago
Snak med din kone og fortæl du mangler et pusterum. Find noget hvor du engang imellem kan føle dig fri i noget tid. Der er intet galt med at være menneske ved siden af at være far. Tvært imod vil jeg argumentere for det vil gøre dig til en bedre far. Oven i så får du meget mere tid om et par år. Min svoger beskrev det bedst med: “jeg har aldrig haft så meget fritid som efter mine børn startede i skole og begyndte at havde venner”.
Jeg har ikke selv børn men har arbejdet med særligt 0- 3 i ca 9~ år og 4 -6 i 3 ish år. Næsten alle forældre brænder lidt ud i de første par år af barnets liv, du er langt fra alene. Barnet kræver utroligt meget på alle fronter og hele dit liv cirkulere om barnet. Som det bliver ældre bliver det mere selvstændigt, og selvom du bliver nød til at opretholde en hverdag, i mange år endnu, kommer du ikke til at skulle bruge 100% i de kommende år, det bliver mindre og mindre, indtil du savner st dit barn bare ville sige hej.
Jeg ved det ikke er det fedeste svar men det er dog noget jeg har set ske nærmest som klokkeslæt.
1
u/mazt3r94 11h ago
Som en stedfar til to piger i en alder af 31. Jeg forstår hvad du mener. Men de små øjeblikke hvor du finder glæde og lykke i din kone/kæreste og dit barn opvejer langt mere de tider hvor man hader tiden som far.
Det er hårdt nu. Men jo ældre hun bliver jo lettere bliver det og jo mere elsker du hende.
1
1
u/Potential_Judge2361 11h ago
Tak fordi du deler ud, tror det er en følelse flere går med. Har det lidt på samme måde og jeg skammer mig meget over det, kan jo se hvor glade mine børn og kæreste er som familie, men puh hvor synes jeg tiden forsvinder mellem hænderne på mig. Står lidt med en følelse af “var det, dét?”. Ved godt at livet er andet end at få børn, men det er ikke lige nemt at se meningen med hamsterhjulet alle dage. Kan også godt genkende følelsen af at fortiden er som en låst dør, selv hvis man gik fra det hele og prøvede at finde et nyt liv med tid og plads, ville jeg finde det svært at finde mening udenom mine børn og kæreste. Point of no return er passeret så at sige :) Ved også at de kommende mørke morgener og aftener påvirker mit sind, så jeg prøver at dele mine tanker op, så det ikke ender i en stor mudret sump af ærgrelse og fantasier om græsset på den anden side. God dag OP og interessant indlæg 👍
1
u/Rocket_Panda_ 11h ago
Tror du trænger til lidt omstrukturering hvis du føler du ikke langtrækkende vejret. Måske prøv at organisere pligter, måske du kan gå list ned i tid på arbejde til at prioritere hobby.
Børn bliver store. Du må godt synes det er hårdt
1
u/Mjodarion42 11h ago
Kan godt genkende det. Det er bare passe hårdt de første 4 år. Men der er lys for enden af tunnelen. Lige om lidt bliver din pige mere selvhjulpen og man fanger sig selv i at savne, da de ville nusse rigtig meget. Og så har man pludselig frihed og det dejligste væsen der siger de sjoveste ting og så er det også - i al fald for mig - helt anden måde man kan sætte pris på den frihed man får 😊
1
u/nextstoq 11h ago
Jeg har det lidt det samme, og mine venner med børn har også haft det sådan. Det er ikke kun dig.
Jeg har 4 børn - 3 er nu voksne, og "efternøleren" er 12 år. Man opgiver meget som forælder, men alt i alt får man rigtig meget igen.
Jeg må indrømme dog at jeg glæder mig en smule til den 12-årige er lidt ældre og mere selvstændig.
1
u/J120374 11h ago
Som Jakob Kjeldberg råber i Robinson "DET SKA SGU VÆRE HÅRDT" det er f.... hårdt at vænne sig til at være småbørns forældre, og rigtig mange ender jo desværre også med at blive skilt fordi de følelser du også oplever bliver altoverskyggende. Jeg har 2 unge voksne døtre og min kone og jeg har nu mulighed for igen at leve det frie liv med impulsive ideer og masser af migtid. Det ændre sig nok når der kommer børnebørn 🫣😀 Men prøv at fokusere på de gode ting dit nye liv har medført og frem for alt kommunikation mellem din partner og dig er virkelig vigtig hvis i skal være et makkerpar i småbørne "helvedet" i stedet for at blive modstandere
1
u/SAKIDDYSAK 11h ago
Jeg er alenefar..ja det er fucking hårdt, men jeg bider det i mig og betaler mig til en barnepige i ny og næ for at få et pusterum. Tro mig, jeg havde fandme også været tæt på at kaste håndklædet i ringen mange gang, men jeg elsker den knægt over alt på jorden, men han har ikke andre end mig og omvendt.
1
u/namnamBambam 11h ago
Del jer op i weekenden. Skiftes til at Én kan sove længe/eller få lavet af sine hobbyer.
1
u/DemonFa 11h ago
Det er helt fair at have brug for egentid. Det er helt fair at sige til sin partner "jeg har brug for at komme til fodbold for at få energi" men, det vigtigste er at man i samme åndedragt får sagt: vi skal silre du får tilsvarende - hvad vil du gerne.
Så du ikke dumper dit barn på hendr og bare forventer den griber hun.
Få kommunikeret, og hav interesse i din partner som det mest naturlige skal have tilsvarende
1
u/HolmDenmark 11h ago
Er selv far til 2 piger en på lige over 3år og en på knap 11 mdr. og ja det er hårdt og nogengange har man mest lyst til bare at give op og løbe skrigende hjemmefra 😂 Jeg afreagere/ stresser af ved at tage op og træne om aftenen ved 21 tiden, når den store er puttet og der er ryddet op efter aftensmaden.. Og hvis ikke jeg havde mulighed for at gøre det 4-5 gange om ugen og så mit arbejde, så var jeg nok blevet vanvittig.. Har desværre ikke nogen løsning på dit problem andet end at du bliver nød til at finde tid til at gøre noget for dig selv, træning, gå en tur om aftenen når der er ro på eller noget helt andet..
1
u/SufficientFactor3353 11h ago
Jeg er mor til 2 drenge. De er 6 og 8 nu. For mig var det en sorg at gå igennem den kæmpe ændring der er i ens liv. Tabet af mit gamle liv, mit gamle jeg, mine gamle muligheder og alt hvad jeg var. Det er enormt sårbart at tale om, for jeg mødte ofte et modsvar om at “jamen du vidste vel hvad du gik ind til”. Og ja, det gør man. Men jeg husker følelsen af det definitive, at jeg aldrig kom tilbage som den version af mig jeg var. Det irriterende svar er, at det bliver bedre. Men det blev det for mig. En dag er børnene ældre, man slæber ikke rundt på pusletasker, 7 sæt ekstratøj, og snacks til 14 dage for en tur på legeplads. Jeg opdagede det ikke fra den ene dag til den anden men som en proces. Pludselig kunne jeg nogle ting igen, som jeg ikke havde kunne længe. Børnene kunne selv give udtryk for hvad de vildt gerne ville lave, spise, var de trætte osv osv osv. Desuden har jeg fra start prioriteret at tage mine børn med, også hvor det måske primært var mit behov. Jeg har prioriteret mig selv, fået lavet negle, ordnet fødder, vipper. Ting jeg vidste gjorde mig glad. Det er naturligvis ikke hver dag og hver uge. Men små holdepunkter hvor det bare er mig. Jeg får fortsat ordnet fødder, og kan det ikke lade sig gøre på tidspunkter børnene er i skole, så har jeg dem med. Jeg har lært dem, at indimellem skal vi lige noget mor vil. Altid med en aktivitet efterfølgende som så er deres behov og lyst, men også altid med en snak om at nu er det lige mor der fylder i 60 min. Det kunne jeg naturligvis ikke forklare en 3 årig, som din datter er, men jeg håber du forstår pointen. Og så lad være med at lade de ting fylde som du virkelig ikke kan lide. Jeg synes personligt legeland er helvede på jord, så det er ikke der vi kommer mest. Legepladser, zoo, museer for børn, nærmest alt andet gør jeg med mine drenge. Men legeland undgår jeg så vidt muligt.
1
u/PepperTraditional443 10h ago
Det lyder mere som om at det er i livet i hamsterhjulet, uden frihed, og ikke nødvendigvis livet som far?
1
u/litritium 10h ago
Mine børn blev rigtigt glade for computerspil da de blev lidt ældre (omkring 6-7 år ca hvis jeg husker korrekt).
Og selvom man self ikke skal gøre det til en vane at parkere dem foran en skærm, så kan man godt bruge det som en slags fritid i en rotation med udeleg og leg med andre børn. De er begge kærlige og selvstændige unge mennesker i dag.
1
u/DenmarkGuy1995 10h ago
Jeg kan 100% godt følge dig, far til 2 piger på 2,5. Valgte at få dem hjem da deres mor ikke magtede at have børnene. Jeg valgte i sin tid selv at få dem og valgte også at få dem hjem, gå fra weekend far til fuldtids far. Jeg har verdens skønneste kæreste der letter det hele en del, men på arbejde 9 timers tid, hjem, hente børn, aftensmad, læg børnene i seng og vente på at jeg selv skal i seng.. jeg gik ikke og var glad, rutiner, hverdag, intet "spændene" i mit liv.
Min psykoterapeut spurgte mig "hvad gør du for dig selv?"... intet, jeg så ikke andre end familien og dem på arbejdet. Jeg talte med min kæreste og mødte kæmpe forståelse så Jeg har valgt at begynde at træne efter børnene er blevet lagt og vi sigter efter at ses med venne par og så aflaster familie ved at tage børnene ind i mellem så vi kan få noget voksen tid😊
Husk dig selv i alt det her, man kan ikke være noget for andre hvis man ikke er noget for sig selv
1
u/FuriousGirafFabber 10h ago
3 er også en lidt svær alder. Problemerne bliver ikke mindre, men de bliver helt anderledes. Du er ikke lige så på hele tiden når hun bliver lidt større.
1
u/Exciting-Bluebird-61 10h ago
Det bedste råd jeg kan give er, at fokusere på at nyde tiden med børnene. Fokuser på det 100%. Det går så sindssygt stærkt, og du får aldrig den tid igen. Det er overvældende indtil skolealderen, hvor det føles som to jobs og ingen fritid eller søvn, men det bliver bedre.
Ja, din tid er ikke din egen i en periode, men du kan godt lave små tidslommer, hvor der er plads til dig.
1
u/RustyKjaer 10h ago
Hvad har du af interesser? Nogle ting kan man godt, selvom man har børn og det kan være en glæde at dele sine egne hobbys med sine børn. Min knægt var med på jagt som baby og da han blev lidt større kunne han gå som klapper. Hvis interessen er byturen og druk, så kniber det selvfølgelig, men mange ting kan godt lade sig gøre med lidt justering og en accept af at det sker på andre præmisser.
1
u/FighterWoman 10h ago
Hold ud. Det bliver nemmere fra nu af. Hun bliver mere og mere selvkørende. (Så kommer andre udfordringer: Kærester, veninder, sociale ting osv), men du får stille og roligt mere frihed igen.
1
u/Ok_One3107 10h ago
Jeg har det på samme måde, jeg er meget egocentreret, og vi har fået barn nummer 2 og nu er jeg virkelig ved at være presset over alle de gange jeg skal komme sidst i "køen" af prioriteringer, jeg kørte de første mange år med mig selv i fører sædet og det meste drejede sig om mig og de ting som jeg skulle opnå få at vi kunne få et godt liv, jeg havde en holding om at når vi fik børn så ville jeg ikke have at alt skulle dreje rundt om dem, og at de skulle være et "biprodukt" er vores kærlighed til hinanden, og at vi skulle forsøge at fortsætte med at prioritere os selv og hvad vi ville i livet, men det var alt for naivt og tro, (ligesom at mine børn aldrig skulle have ipad) så nu er jeg lidt fortabt i mit eget liv, og går bare og venter på at børnene bliver større og vi så kan gøre vores egen "ting" mere. Børn er 4 og 1 år
1
u/Alarmed-Drink-1830 10h ago
Du kan jo sagtens få dit fri liv tilbage!! Det er jo bare pakke din taske og dumpe kæresten og barnet. Det har massere af mænd og kvinder gennem tiden gjort. At det så gør dig til en person mange vil fordømme og du mister dit barn er en anden ting.
Tror mange i hamster hjulet glemmer at finde tid til sig selv. Vi snakker ikke om du flere gange ugentligt kan tage flere timer ud til dig selv. Men faktisk lærer at bruge den tid du har mere fornuftigt.
Vi brugte meget at man lidt skiftes til at have “fri” ex. Elskede exen en god løbe tur på en times tid eller 2 timers kaffe ved en veninde.
Hvor mine ting lå når de andre var gået i seng. Fordi jeg altid har haft mindre søvn behov.
Handler om man tager de små pauser og så ikke kommer helt til at føle alt handler om barnet. Plus det også er vigtigt når barnet sover at man husker at bruge tid med sin partner så forholdet heller ikke dør .
Det er en balance gang og som forældre skal man huske barnet er første prioritet, men ikke eneste prioritet 🤷♂️
Læg jer en plan sammen om hvordan I får lidt tid til hinanden og hver for sig. Husk at intet er mere værd eller vigtigere end den andens.
1
1
u/ProductFrosty1395 9h ago
Det hele bliver nemmere. Min dreng er cyklet i skole for første gang i dag. Han cykler også hjem, når han vil. Han er 8. Det bliver nemmere hver dag.
1
1
u/Outrageous-Story3325 9h ago
Det bliver nemmere, lige om lidt, lige inden de starter i skole. Du må holde indtil da 😃
1
u/Wrong_Locksmith_8403 9h ago
Fuld respekt. Mange føler som dig og vejen til løsning er tid.. det vender når børnene er ældre.
1
u/Live_Promise_1286 9h ago
Nu skriver jeg lige noget ‘vildt’, og hvis det ikke er relevant for dig, så bare spring over☺️
Har du eventuelt en traumatisk barndom bag dig? Jeg spørger kun fordi, jeg havde det som dig, da min søn var mindre - og hos mig handlede det om noget cptsd, som gør at jeg sindssygt hurtigt bliver overvældet, stresset osv. Det der med at få et barn ind i ligningen, når man lider af cptsd, kan være det, der vælter læsset. Specielt når man er superansvarlig og gør alt, hvad man kan for at være en god forælder - selv om man ikke har nogen god rollemodel i egen forælder og ej heller det fornødne overskud. Når man så ‘tvinger sig selv’ (med et barn skal man jo) til at være på og gøre alt det rigtige - ja, så bliver man max presset, og kan ryge ud i en masse rodede følelser, som det absolut ikke er rart at være i.
Du kan læse mere i nedenstående link om, hvordan uforløste traumer kan presse dig ud af dit ‘window of tolerance’, så du enten føler stress, pres, nervøsitet, vrede, overvældelse eller ekstrem træthed, sløvhed, kan ikke ‘tage dig sammen’, ikke overskue ting, og udsætter eller undviger diverse.
-måske slet ikke relevant for dig, men ville lige nævne det☀️
https://www.nicabm.com/trauma-how-to-help-your-clients-understand-their-window-of-tolerance/
1
u/No_Sector107 9h ago
Sådan er det når man lever et liv som andre mener man skal leve. Du skriver det jo selv - venner og familie mener det var det næste skridt og at det var fordi din kæreste gerne ville have børn. Du skal jo indstille dig på at du er forpligtet til dit barn resten af dit liv og at børn ikke er noget man "bare får"
1
u/Only_Beginning_5150 9h ago
Jeg tillader mig at skrive, at du skal få de positive briller på.. for om snart køre hun rundt i lastbil og fejres at hun har bestået 3 g. Og når du så tænker tilbage, vil du ikke kunne huske noget, for du var alt for optaget i at du ikke have tid til dig selv. Lev og nyd nuet med hende, og lad vær med at hænge dig i fortiden. Den var der engang, men er der ikke mere. Hvis det værste, at der skulle ske noget med din lille pige, og du har brugt din tid på at hade at være far..!!!? Vil du hade dig selv!! Snap out of it!!
1
u/Big_South4585 9h ago
Jeg fik hjælp, efter at vi havde fået nummer to, da jeg også havde underskud af alt det jeg gerne ville. Det gjorde mig mildt depressiv.
Hvis du har en forventning om at du gerne vil være i punkt B, men står i punkt A i dit liv, så har du opskriften på at blive depressiv med tiden.
Jeg lærte, at 'leve med' hvordan det nu engang er. Acceptere de ting man ikke kan gøre mere, acceptere at man står i punkt A. Hvis man accepterer ens livspræmis, at det er OK at man er træt, det er OK at man må sige nej til mange ting, det er OK, at man har meget ansvar. Så bliver man et gladere menneske.
Mange er i den samme situation som dig. Alt bliver bedre med tiden.
1
u/Muchfin 9h ago
Jeg tror ikke du er alene overhovedet. Har du overvejet at gå i terapi? Bare for at have et frirum til at få delt alle de tanker og følelser du har, og forhåbentlig blive mødt af et anerkendende og professionelt menneske. Jeg tænker det måske også kan give noget ro at få alle tankerne ud og fjerne den skam eller skyldfølelse du går rundt med. Det vil måske også hjælpe ift. at kunne sætte ord på det overfor din partner eller venner. Jeg tænker at det i sig selv kan være enormt drænende at gå rundt med alene. Accepter at du har de følelser du har og giv dem lov til at være der.
1
u/forever_8000 9h ago
Læs Knausgaard min Kamp 1 og 2, hvis du har brug for spejling. De fungerer også fremragende som lydbog, hvis du har transporttid, puttetid etc. og intet overskud til at læse. Lad for guds skyld være med at få et barn mere!!! Heller ikke fordi, din kæreste vil! (Jeg er btw kvinde med ét barn)
1
u/ImReallySeriousMan 9h ago
Din følelse er valid. Det er pissehårdt at være forældre, og vi har alle forskellige grader af behov for at lade op og forskellige muligheder for at gøre det.
Jeg synes, at det lyder som om, at du går meget alene med de her tanker. Tror du ikke, at det ville hjælpe at tale med din kæreste/kone om det? Selvfølgelig skal du ikke sige, at du hader at være far, men at du føler dig virkelig udbrændt. Måske har hun det på samme måde, og så er der måske noget trøst i ikke at være alene med den følelse?
Min hustru og jeg er opmærksomme på hinandens energiniveauer og hjælper, når den anden er flad, selvom det betyder, at man skal tage den andens pligter. Det vigtigste er at komme gennem dagen, ikke sandt?
Samtidig skal du også huske, at de 3 første år er de hårdeste ift. at have tid til sig selv. Det bliver bedre lige om lidt. Mine er 8 og 11, og jeg har tid til at spille guitar og klaver, og jeg ser serier med min hustru hver aften...selvom vi ofte er så trætte, at vi falder i søvn, haha.
Du har klaret det "værste" nu...i hvert fald ift. dét, du taler om her. Så kommer der andre bekymringer, men din relation til din datter vil også blive mere givende, når nu hun bliver større og kan indgå i en samtale. Det ændrer ret meget, når det ikke hele tiden handler om at skære skiver af sig selv og aflevere dem, men derimod får lidt igen gennem sjove og interessante samtaler, lege og betragtninger.
1
u/Affectionate_Tea3511 8h ago
Jeg har/er lige igennem det, bare med 2 børn. Jeg følte en kæmpe frihed ved ét barn, når jeg kigger tilbage, fordi den ene forældre godt kunne tage det ene barn en enkelt dag, mens man gik til fodbold eller dyrkede sin hobby, nr 2 er det meget mere afhængig af begge forældre er der når vi snakker småbørn ift. madlavning, putning osv. For man får intet lavet når man er på dem hele tiden. Men på den anden siden har jeg lært og set hvordan tiden flyver afsted og man glemmer hurtigt de små stunder. Du kommer aldrig til at få den tid igen med barnet, så dyrk det. Så mit råd er nyd alt den tid du kan med barnet nu og kom ud og dyrk din hobby hvor den anden forældre tager over nogle timer, og omvendt. Jeg cykler/løber 2-3 gange om ugen, det samme gør konen. Det er vores frirum til lige og få luftet tankerne.
1
u/TortoiseOn4Elephants 8h ago
Kender fuldstændigt fornemmelsen. Min erfaring er, at dit sociale liv nok aldrig bliver fri af familierollen. Og følelsen af at være til kun for andre bliver endnu større når dine forældre bliver gamle.
Til gengæld bliver dit barn og rollen som far mere givende som det bliver ældre, og du indser måske endda at det er det eneste du efterlader af nogen værdi. Der er ikke meget, som kan konkurrere med stoltheden over et barn som overkommer noget stort.
1
u/Fyyar 8h ago
Der er perioder som dette, men det bliver bedre. At få børn er livs ændrende og det er en total omprioritering af ens liv. Folk uden børn har svært ved at forstå det og det er forståeligt nok.
Jeg er ikke så god til da børnene var små, men er meget bedre når de er blevet størrere. Nogen kan lide når de er helt små, andre når de er store. Jeg har svært ved at håndtere deres hjælpeløshed som små, men elsker når de er store og man kan have samtaler og give råd til dem eller lave lektier med dem. Man er forskellig.
1
1
u/rogueconstant77 8h ago
Døren til dit gamle liv er lukket, men det betyder jo ikke at det nye liv bliver dårligt.
Du skal finde dig selv i det. Find noget i hverdagen for dig selv du får glæde af - sport, gaming, musik etc. Forældreliv er meget hverdag, så den skal give mening.
3 år er et lille barn og enormt meget hamsterhjul, det bliver nemmere og anderledes over tid.
1
u/Western_Raccoon_5635 8h ago
“Det værste er, at jeg føler, der ikke rigtig er nogen vej ud af det.”
Barnet bliver jo ældre og i takt med det mere selvstændig?
1
1
u/mylivegamertags 8h ago
Jeg hørte en podcast, som handlede om hvordan man kunne bekymre sig mindre ved at anskue tingene ved at vende dem om og kigge på om tingene kunne være værre. Så giver jeg dig hvordan tingene kunne være endnu sværere :-) jeg har 3 børn: 5,8,10. Når alle børnene er lagt, skal vi rydde op, smøre madpakker, læse Aula, se på diverse regninger/tilmeldinger, melde børn til aktiviteter, hvad skal vi have til aftensmad, koordinere aflevering/afhentning, så er der lige en mail fra arbejdet. Altså, jeg vil bare gerne knalde min kone for hun er hamrende lækker og så vil jeg også bare gerne pløkke nogen i call of duty…men dagnammit om jeg kan fordi jeg er fuldstændig smadret
Ved ikk om det hjalp :/
Edit: Haven skal lige fikses, lige nu er der en af cyklerne som skal lappes, vi skal ha en større bil så vi kigger, skal være EL, hvilken ladeboks skal vi ha.
Kan blive ved…
1
u/RentNo5846 8h ago
I stedet for at fokusere på hvordan du levede i fortiden, så tænk på hvordan du kan nyde det du har i nutiden.
1
u/Traditional_Leg1149 7h ago
Slutter mig til den her. Har selv 3 børn og det er fucking exhausting!
Jeg hader præcist selv livet som du skriver: det er alt det praktiske i at være far, og ikke børnene som man ikke elsker!
Hold ud
1
u/OutOfPlatonsCave 7h ago
Det kan jeg godt genkende, men jeg oplevede noget interesant: Da barnet blev 4 lettede det hele! Når poderne bliver mere selvkørende, letter stressen, ansvaret og hamsterhjulet. Ikke 100% men nok til at jeg følte at jeg fik en stor del af mit liv tilbage.
Og hiv så fat i en psykolog som kan hjælpe dig med at få styr på dine behov og ønsker for livet. Det kan være guld værd.
1
u/SoftwareDue7183 Brevkasseconnoisseur 7h ago
Det eneste, jeg som far til tre børn vil sige til dig, er, at alt i livet er midlertidigt. Også de følelser, du har nu. Øvrige svar har givet råd til løsninger, og jeg havde bare lige brug for at komme med dette budskab. Kram :)
1
u/Present_Plenty1764 7h ago
Jeg har pensioneret min kone så hun kan være der for børnene og logistikken - ikke fordi jeg ikke er der for mine børn, men jeg har frihed som gør
1
u/Low_Acanthaceae3477 7h ago
Om 10 år kommer du nok til at savne da din datter var lille. Prøv at accepter at det er midlertidigt. Det er okay at have det hårdt, men det BLIVER bedre. Børn i den alder er bare (for) meget. Måske kan I lægge et skema så I begge får tid til jer selv lidt oftere.
1
u/Hinkakan 6h ago
Har selv været der. Det er hårdt. Jeg er far til 3 under 4 år så fritid er en by i Rusland.
Det der hjalp for mig var at simpelthen acceptere at jeg intet kan nå. Jeg lagde mærke til at hvis jeg havde “noget jeg ville nå” så blev jeg bare stresset. Jeg accepterede at indtil videre eksisterer jeg kun for mine børn og min kone, og så om nogle år kommer “min tid” tilbage.
Nu har du kun 1 barn, som er lige så gammel som min ældste, så du behøver nok ikke gå så langt endnu. I jeres konstellation burde der være rigeligt med overskud til at “give hinanden fri” af og til
1
u/SatansPikkemand 6h ago
Nej, kender det ikke, men jeg har også overstået min vilde fase, og indset at det ikke havde de store fremtidsperspektiver - og nej, jeg savner ikke mit tidligere liv.
mvh en far til to.
1
u/OfficialNicl Brevkasseconnoisseur 6h ago
Jeg havde det fuldt ud som dig i en lang perioden følte mit liv kun gik ud på arbejde passe barn sove æde. Der handler det virkelig om og kommunikere i forholdet og give plads til en selv for at bryde den cirkel man føler man er fanget i.
1
u/emul0c 6h ago
Det bliver lettere.. som i, det bliver MEGET lettere. Bevares, hvis I får en til baby så udskydes det et par år, men ellers har du “frihed” igen om ganske få år - hurtigere end du måske forventer. Ja det er ikke helt samme frihed som du havde før, men du får en væsentlig del af det tilbage når barnet er bare en smule ældre.
Min yngste er nu 6 år, og jeg er nu ved et punkt hvor der er en del tid til et lave ego-interesser igen, uden at det går hårdt ud over hele familien. Nej jeg kan ikke gå i byen hver torsdag, fredag og lørdag og have tømmermænd hele søndag; men der er forholdsvis meget frihed til at lave andre ting. Frihed som ikke eksisterede når ens barn er 3 år.
Derudover skal I huske at give hinanden plads, ellers er det nemt at drukne i hverdagstrommerum og leverpostej.
1
u/Nobody_zepernick 5h ago
Betal dig ud af det. Få en til at ordne de trælse ting, så du kan få mere tid til det, der giver dig livskvalitet
1
1
u/Western_Highway_8845 3h ago
Det er en alder hvor der bare er smæk på! Vi har en datter og hun er 13 år. Der er bestemt kommet sindssygt meget frihed igen efter hun er blevet så stor. Hun står selv op om morgenen og alt det der. Hun er et pragteksemplar af en teenanger og jeg nyder den frihed som vi som forældre har fået (og vi har altid være gode til at sende hinanden ud af huset og lave de ting vi synes er sjove).
Men... gud, jeg også savner sådan en lille størrelse. En der gider kramme og lege, se film og ikke kan sove dagen før sin fødselsdag eller juleaften. Vi ser nærmest ikke vores datter længere. Hun trækker sig på værelset eller er sammen med sine venner - hvilket jo også er fedt på sin måde!
Så jeg har ikke løsningen ... men lige pludselig, så er de store og man vil som forældre ikke være så meget til nytte (andet end når der skal overføres på mobilepay eller hentes hos veninden). Nyd din lille datter og nyd at du kan bære hende rundt og pjatte med hende, synge for hende eller læse en godnathistorie. Tiden går bare så hurtigt.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og sejt du rækker ud - det fortjener din datter.
Kh. teenagefaren.
1
u/osgena 3h ago
Der er heller ingen vej ud af det- med mindre altså, du kan leve med at være et gigantisk røvhul, der svigter et lille barn. Så derfor kan du lige så godt få det bedste ud af det. Se dit faderskab som en investering. Hvis du sætter max ind nu på at give din datter nærvær, kærlighed og rammer, så får du tilbage i tifold. Du skal være far hele dit liv, men det er ikke hele dit liv, du skal tilsidesætte dine egne behov. Der kommer et tidspunkt, hvor det er dit barn, der giver mest. Derudover synes jeg også, du yderligere skal se det som en investering i selvudvikling. Du siger det meget direkte:”Jeg er træt af, at det handler om hende og ikke om mig”. Men jeg er overbevist om, at det at være forældre på sigt kan gøre en til et bedre menneske. Man har simpelthen godt af at få hovedet ud af egen røv og kunne tilsidesætte sine egne behov til fordel for et andet menneske. Man bliver et bedre menneske af at have ansvar. Og man bliver et bedre menneske af at modtage og give ubetinget kærlighed, og den eneste relation hvor ubetinget kærlighed findes, er i relationen mellem forældre og børn. Så tænk i stedet for: “jeg skal være den far, der giver min datter verdens bedste barndom” og husk, at verdens bedste barndom ikke er, at man har den nyeste mobil, børnefødselsdagen med hoppeborg eller det største og mest rengjorte værelse, men en barndom hvor der var tid til at være sammen, tale sammen, opleve sammen og være nysgerrige sammen. Om få år har din datter gang i alt muligt andet, og så er du pludselig mindre vigtig. Det handler rigtig meget om, hvordan man vælger at anskue sit liv og forældreskab.
1
u/Dotbgm 3h ago
Jeg tror det handler meget om hvordan I strukturerer jeres arbejdsdag og hverdag. Skru meget ned for forventningerne. Er forventningerne evt et pres fra din partner? Aflaster I hinanden nok?
Jo det er ok, vasketøjet er bagefter, det er ok huset ligner lidt lort, og det er ok barnet leger med sig selv til tider. Alt skal ikke være pristine, i orden eller struktureret.
Sørg også for; alt er pakket og klar, så snart dit barn rammer dynen og skal i seng, så fra det tidspunkt til din egen sengetid, kan du gøre det som passer dig. I stedet for, du først skal i gang med x og y. Jeg ryder op og gør rent om morgenen feks.
Jo, der er ikke rigtig nogen vej tilbage. Børn er forskellige, måske er jeg heldig, men værre synes jeg jeg ikke at have børn. Jeg bliver probet på arbejde, omkring min hverdag der hjemme. Folk beklager sig over at være trætte, ikke har tid osv, men hvad pokker bruger folk deres aftener på? Børn sover jo? - Alle mennesker har haft børn før os, og vi har mange moderne bekvemmeligheder.
Men for at være ærlig, får vi næsten samme sjov, hobbier lavet som vi gjorde før hjemme hos os. Vi er bare meget mere produktive med vores tid efter vores barn er i seng. Ingen glo'en netflix, ingen Tv, ingen glo'en på telefoner, osv.
Jeg føler feks, jeg har spildt enormt meget tid på ingenting, før jeg fik et barn.
Vi har også taget mange valg, som kan hjælpe med luft i hverdagen, jobs hvor vi har mulighed for at arbejde hjemme, bor tæt på vuggestue/børnehave. Robot plæneklipper, valg omkring bil/hus osv, er med så lidt arbejde som overhovedet muligt. Hvis vi skal på date, så tager vi fri, og går ud til frokost imens vores barn er i børnehave.
Vi arbejder begge to fuldtid, + jeg driver virksomhed ved siden af mit job. Vi spiser hjemmelaver mad hver dag, faste spisetider og alt det der.
Men- det er pisse hårdt når ens barn er syg. Det trækker tænder ud. Men derudover er det slet ikke så hårdt, som mine kollegaer gjorde det til i flere år, før jeg fik mit eget barn.
Du skal ikke føle skyld over at være far, og livet er hårdt til tider. Men jeg tror en forventningsafstemning er klart løsningen her, så du kan bruge aftenerne, på det du har lyst til. Uden at skal være Far, kæreste eller partner. Vi har frit slag i huset efter kl 18.30; til at gøre hvad end vi har lyst, uden vi absolut nødvendigt skal være sammen.
1
u/PuzzleheadedTwo6261 3h ago
Nu får du helt sikkert et svar, du ikke har lyst til at få. Synes jeg har hørt det du beskriver flere gange. Hvorfor er det man ikke tænker sig om før man sætter liv i verden? Hvorfor kan man ikke lige ligge sine egne behov til side? Det sted du er i livet lige nu er ikke for evigt og det kommer heller ikke igen. Nyd din lille datter, lær hende alt hvad du kan om hvordan en god far, mand og menneske opfører sig.
1
u/Unhappy_Wedding_8457 3h ago
Den store hemmelighed, eller tabu, i det her er, at sådan har vi alle haft det på et tidspunkt.
At få børn er en kæmpe omvæltning og ikke bare fryd og lykke. Det kæmpe ansvar kan få den stærkeste i knæ.
Du kan ikke rigtig gøre andet ved det end at fortsætte din rejse med dit barn. Velvidende at den skam du føler, er delt med de fleste andre. Og at den uendelige kærlighed til dit barn stadig er der.
Stille og roligt bliver dit barn større og større og pludselig er hun voksen. Du får din frihed tilbage garneret med venskab og kærlighed til dit voksne barn. Glæd dit til den rejse.
1
u/Any-Boysenberry1725 2h ago
Til en deltids alene mor til en 2-årig (min mand sejler - derfor er jeg alene i 14 dage med vores barn). Gør noget for dig selv og brug netværk til pasning. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at så små børn bare er på 100% af tiden men man har også bare selv brug for at tanke op.
Hvad med nogle ture med din kone? Få barnet passet af bedsteforældre og nyd noget tosomhed.
1
u/imablakguy 2h ago
Hej
Jeg har ikke et svar på dit spørgsmål, men jeg er nysgerrig på hvordan i alverden du kan have hørt "Notat - Ingen vej tilbage" i bussen, når det er en sang der blev uploadet for 2 dage siden på youtube med 32 views. https://www.youtube.com/watch?v=NeoxEyzDGBM
Og så er det selvfølgelig også pudsigt at du har stillet spørgsmål i din reddit historik omkring CD Baby, som er distributøren til den sang du nævner i din post, og nævner at du lige har lavet en EP med 4 sange, hvilket Notat også har. https://imgur.com/a/lyABCjQ
Det er bare lidt sjovt.
Sarkasme til side, er det her en lidt underlig form for online marketing. Hellere bare vær ærlig i stedet for det her. Det virker mega manipulerende.
1
1
u/KitchenBetter4060 2h ago
Det bliver bedre og desværre også dårligere når du kommer til at savne mere end noget andet at dit barn har lyst og behov for dig hele tiden.
1
u/Mousefarm74 2h ago
Der er faktisk rigtig mange som nyder deres lange tur på motorvejen til arbejdet. For nogen er det den eneste halve eller hele time de har for sig selv når man har børn.
0
u/Dyle4life 12h ago
Nu har jeg ikke selv børn, men tænker klart det bliver bedre, jo ældre de bliver. Nyd det mens du kan - et blink med øjnene, og så er du i 50’erne og ville ønske dine børn besøgte dig oftere 😇
1
u/No_Engineer_4358 12h ago
Som Anders Matthesen sagde : Jeg elsker mine børn det er mit liv jeg hader
1
u/SinTheRellah 12h ago
Det lyder som om du skal snakke med nogen professionelle. Det er ikke livet som far du hader. Det du hader er at du har glemt at prioritere dig selv.
Og den pil peger altså kun ét sted hen - og det er på dig.
1
u/comeon123098 12h ago
Du er også midt i det! Det er helt vildt så meget tid man får allerede fra de er omkring 5. Når de er 10 gider de jo nærmest ikke snakke med en mere og tager selv til alting. Du får aldrig tiden før tilbage igen, men var den virkelig så fed? Tid, det får du igen. Med det sagt, så er der ikke noget galt i også at planlægge lidt fritid til sig selv engang imellem. Men det skal planlægges! Hav tålmodighed. Det er rigtigt du ikke længere er den vigtigste person i dit liv, og det er hårdt. Men det er også fantastisk du ikke længere er den vigtigste person i dit liv. Børn er den bedste modgift mod kronisk navlepilleri.
1
u/SirBearAlot2 12h ago
Hej, sådan havde jeg det også. Jeg tager væk en gang om måneden, bare en overnatning eller to. Det giver luft og jeg kommer hjem og er en glad far.
Det kan ikke nytte noget at gå med følelsen af at “have lyst til at skride fra det hele”, den kender jeg også godt. Det er ikke det samme som at man gør det.
Du skal tale med din kæreste om det og så finde din måde at få luft.
Husk at hvis du er glad, så er dit barn det også og formentlig også din kæreste. Få skabt et lille rum til dig selv, et sted i jeres liv.
1
u/RedHotLedZep 12h ago
Der kommer til at være en årrække hvor du bare fylder meget lidt ift. dine egne behov, og det er helt normalt. Du skal dog tale med din bedre halvdel om dine behov for også indimellem at kunne få noget tid for dig selv. Fx sender jeg indimellem (1 gang hver 2 måned) børnene og fruen til svigerforældrene fra tidlig morgen til sen aften. Så har jeg en hel "lars lars dag" til at lave det jeg synes er fedt. Det fungerer vildt godt, og jeg gør så det samme for min kæreste indimellem.
Jeg ville være meget påpasselig med at bruge ordet "hader" når du tager det op. Det er et ufatteligt stærkt ord og følelse. Jeg ville bruge ordet "udfordret" i stedet. Udfordringer kan man løse, men "had" er noget der oftest har uoverskuelige konsekvenser. Men det er en helt fair følelse mens ens børn er små, men jeg tror ikke du "hader" det. Du er bare udfordret af du sjældent kan prioritere dig selv...
1
u/Odd-Stomach-818 12h ago
Hold da op hvor rammer du hoevedet på sømmet i forhold til hvordan jeg har det, jeg kunne 100% selv have skrevet det der. Jeg ville heller ikke have børn men samtidig ville jeg heller ikke give slip på min kæreste, så det endte med 2 børn.
Jeg har hele tiden fået fortalt at det nok skal blive bedre og nemmere, men det værste er at nu er ungerne 4 og 8 år og det er ikke blevet nemmere. Jeg elskede friheden i mit gamle liv og savner bare at kunne være alene og ikke have nogle forpligtelser. Jeg elsker mine børn og jeg elsker min kæreste, men jeg savner alt for ofte mit gamle liv.
1
u/Powerful_Truth857 11h ago
Netop af alle de årsager du nævner som du mangler, ønsker jeg ikke børn lige nu.
Håber du finder vejen igennem det hele ♥️
Der er intet forkert i at sige det højt, tror faktisk mange går med samme følelse engang imellem. 🥰
Kram til dig - jeg ved ærligt ikke hvad jeg ellers skal sige 🥰
1
u/lies_are_comforting 11h ago
Jeg træder måske helt forkert her men i tilfælde af jeg ikke gør, vil jeg bare præsentere scenariet.
For at du kan være den bedst mulige far, skal du være en glad far. For at det kan ske, er det muligt, at andre ting der i direkte sammenhæng virker vigtige for jer som familie og for din datter må underprioriteres.
En klassisk fejl er, at den ene forælder insisterer hårdnakket på, at alt der på overfladen er godt for barnet skal overrule alt andet og gennemføres uanset hvad. Men hvis det gør den ene af forældrenes liv surt, så er det måske ikke altid den rette vej.
Snak med din kæreste om, hvordan du har det og skær ned for alt det “vigtige”. Fuck it hvis I ikke spiser aftensmad sammen ved bordet. Pyt med hvis din datter kommer for sent i seng. Pyt med hvis hun ikke får sundt at spise nogle dage i træk. Osv osv. Fuck det praktiske og vigtige… få livskvaliteten op og find en balance.
1
u/manfredmannclan 11h ago
Må jeg spørger hvorfor du gerne vil fokusere på dit arbejde? Det lyder som en sjov prioritet, ifht. at savne livet.
1
u/Pikkemand_Bob 11h ago
Jeg ville nok ikke sige det højt, nej. Dit barn har jo ikke valgt at være i live.. der er kun problemer ved at sige det.
Jeg tror heller ikke du hader AT være far - men at du måske har brug for at strukturere dit liv og din hverdag, så du også har tid til dig selv. Og husk, efterhånden som børn bliver ældre, jo mere kan de klare sig selv, og jo mere tid har du til dig selv. Måske bliver de også mere autonome og får interesser, der matcher med dine egne - så kan du integrere deres interesser med dine egne og få et symbiotisk forhold du rent faktisk nyder med dit barn, fordi jeres interesser overlapper.
1
u/Odd-Restaurant7650 11h ago
Frihed er bare ikke altid lykken, hvis det ikke giver mening! Du har en lille pige der elsker dig, der er ikke noget mere meningsfuldt end det…
Jeg er i midt 30’erne, single, ingen børn.. al den frihed i verden, men hvis jeg skal være helt ærlig, så betyder det ikke noget, fordi det er ikke meningsfuldt..
Men jeg tror du og din partner, skal sætte jer ned og planlægge mere alene tid.. få jeres datter passet ved bedsteforældre lidt oftere.. og så dyrk hinanden og jer selv..
1
u/Kjeld1343 8h ago
Det skulle du hade tænke på før du laver hende, jeg har været alene far med min datte, jeg vil ikke på nogen måde bytte det for noget
1
•
u/Starny Senior Moderator 2h ago
Reklamer, selvpromovering eller indhold, der primært er designet til at fremme dit eget projekt, produkt eller tjeneste, er ikke tilladt i dette fællesskab.