Normaliser offentlig udskamning

[u/Bmandk]

Noget jeg har tænkt over i noget tid, er at offentlig udskamning er stort set stoppet. Jeg tror det kunne være med til at løse en del irritationer i det offentlige rum:

• Høj musik i bussen/toget
• Folk der ikke venter på at andre kan gå ud af bussen/toget
• Stå til højre på rulletrappen
• Når man er på cykel, man overhaler en, og de så kører foran en mens du venter på rødt
• Folk der blænder dig med deres cykellygter

Og sikkert mange flere ting. Jeg er ret nysgerrig på at lære om social udskamning er blevet mindre udbredt, og hvilken effekt det har haft på vores adfærd i det offentlige, hvis nogen.

[u/HitmanZeus]

Hvis folk ikke lægger skillerten, så lægger jeg mine varer op af deres, om det er ældre, unge, jeg er totalt ligeglad. Det er sgu almindlige pli at gøre det, for st vise man er færdig med at lægge sine varer op på båndet.

[u/BrightEyedBadger → u/HitmanZeus]

Jeg tager den altid med sådan en ekstra stor bue i bevægelsen, og så sætter jeg den meget demonstrativt, mens jeg kigger på dem. Eller, hvis de kigger væk, så siger jeg: "NU skal jeg!", når jeg tager den. Jeg kan godt finde på at mumle noget om, at det jo også er svært at huske den slags, når man lige har brugt hele sit intellekts formåen til overhovedet at få varerne op på båndet, det er klart.

[u/HitmanZeus → u/BrightEyedBadger]

Her den anden dag oplevede jeg at en dame ikke satte sin kurv tilbage på plads, så spurgte jeg hende om hun ikke havde glemt noget mens jeg rakte hende kurven. Gu fandme om hun gloede på mig og blev sur på mig.

[u/BrightEyedBadger → u/HitmanZeus]

Folk har ingen skam i livet. Det er så vildt for mig, at folk kan have SÅ solidt selvværd, at de mener, de kan tillade sig at blive sure og endda skælde ud, når de får påtalt, at de kvajer sig/er tankeløse. Det er simpelthen en gåde for mig, at de ikke bliver flove og siger: "Gud, undskyld, jeg er da helt fra den i dag" eller andet. Hvorfor er det ikke reaktionen? Det er det for mig, hvis jeg kvajer mig, og det kan jeg da sagtens komme til, hvis jeg er helt baldret på en kaotisk dag og alligevel skal ned og købe en liter mælk. Og tænk, når man siger undskyld og retter fejlen og smiler og tager lidt pis på sig selv, så hygger alle sig og er totalt forstående, og der er fred og fordragelighed.
Men næhnæh. Jeg har fået møgfald fra folk, der med VILJE smed skrald på gaden eller i skoven under to meter fra en skraldespand. Og endda med deres børn som vidner.
Altså ... hvad?!? Hvordan kan man være sådan? Og holde sig selv ud? Jeg ville seriøst styrte mig ud fra en klippe i rent selvhad, hvis jeg var så nederen en lort, at jeg både smed skrald på vej og i natur med vilje OG skældte folk ud, der bad mig holde op med det. Kæft, det er mærkeligt.