Hej Hestenettet

Jeg bliver nødt til lige at lufte en irritation: Hvorfor er der så meget reklame i folkeskolen?

- Skolemælk: Børn får foldere og tilmeldingsskemaer med hjem, så forældre kan købe dyre små mælkekartoner, pakket ind i et “sundhed”-narrativ.

- Skolefoto: Fuldstændig kommercielt setup, hvor man ikke kan sige nej uden at barnet står udenfor. Priserne er groteske, og skolen fungerer basalt set som salgskanal.

- Biografklub: En biograftur er en dejlig oplevelse, men der synes ikke at være noget belæg for, at den skal arrangeres gennem skolen

- Den store nissebog: Vi fik for nylig et hæfte med hjem, pakket ind som “sjov for hele familien”, men i virkeligheden en reklame for et kommercielt produkt.

Det virker mærkeligt, at vi som forældre sender vores børn i en skattefinansieret folkeskole, men at kommercielle aktører alligevel får lov til at pushe produkter igennem vores børn. Når man tænker på, hvor meget fokus der ellers er på reklame rettet mod børn, er det ret bizart, at skolen, af alle steder, bliver et sted, hvor virksomheder kan markedsføre direkte ind i børneværelserne.

Er det bare mig, der synes det er problematisk, eller er vi blevet så vant til det, at vi ikke længere stiller spørgsmålstegn?

I wish I could speak/read Danish but unfortunately I can't. I know lots of people make fun of the language Danish but I really like it. I really liked visiting Denmark and I hope I visit again. Until then I'll continue making snacks/treats that hits the spot. Tak Danmark!

Side 9:

Analysen viser blandt andet, at ikke-vestlige indvandrere ikke er overrepræsenteret på alle alderstrin. Det er først efter 45-årsalderen, at der er en større andel ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, jf. figur 1.5. Indvandrere under 45 år er derimod underrepræsenteret på førtidspension i forhold til, hvor meget de fylder i befolkningen. Det skal ses i lyset af, at der typisk går en årrække inden personer, der er indvandret, får en førtidspension. For de nuværende ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, er der fx i gennemsnit gået 20 år mellem, at de er indvandret til, at de modtager førtidspension.

Side 11:

Der er dog også en tendens til, at personer, der er indvandret efter 2000, har en stærkere arbejdsmarkedstilknytning og i mindre grad er på offentlig forsørgelse end dem, som er indvandret tilbage i 80’erne og 90’erne, jf. figur 1.10. Det kan både hænge sammen med, at det er nogle andre typer af indvandrere, der er kommet til Danmark efter 00’erne, end tidligere, og at det over tid er lykkedes bedre at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet.

Jeg håber dette post er inden for rimelighedens grænser (video ment som ivebreaker) jeg vil gerne bruge postet som et talerør, da jeg som en ung mand har planer om at ville være forældre, eller hvad ihvertfald en enkelt ung mands holdninger er på emnet.. og tilhørende overvågnings mentalitet.

Helt ærligt så syntes jeg Danmark (hele verden tbh) har brug for NEDEREN FORÆLDRE.

Jeg ser gerne forældre tage noget mere ansvar og opdrage jeres børn, gør livet lettere for jer selv ved at bruge mere tid med dem, og fjerne deres telefon, spis sammen under aftensmaden eller gå en tur sammen, for jer, jeres børn, jeres børns pædagoger som bliver tvunget til ting af staten med ting de heller ikke vil have hængende over dem. ( som til dels ikke burde være nødvendig, hvis opdragelsen ikke fejlede noget hjemme fra) den eneste måde de lærer at omgås andre er ved at se hvordan i, FORÆLDRENE omfærdes andre.

Det vil sige de intet lærer ifht opførsel ved at sidde side om side i sofaen med en skærm som underholdning.

• På den ene side kan man vælge at være en nederen forældre ved at insisterer på at tage svære emner op? (Husk cykelhjelmen, snak pænt, hvorfor man føler vrede, og ikke til at glemme: Sådan er det bare)

• På den anden kan vi skabe et big-brother samfund som overvåger alt og alle? (Som kan misfortolkes og bruges mod dig ude af kontekst fordi en besked måske aldrig fik et svar for 6 år siden, eller slang der ikke forstås udefra, fx kan cola være slang for kokain, og pludselig er dit barn og dig mistænkt -hvor er fornuften i det?)

Hvis vi siger at i brugte mere tid sammen, og sørgede for at jeres børn ikke hele tiden er i følelsernes vold pga alt det impuls-indhold de konstant bliver udsat for igennem SoMe, vil i knytte tættere bånd med jeres barn, og samtidigt fundamentalt undgå nødvendigheden af chat kontrol, fordi der ingen nødvendighed er for det, fordi jeres børn har lært at regulere deres følelser emotionelt, igennem spejling fra jer som forældre ved at se hvordan i agerer udadtil til andre mennesker.

ORV VAR kunne det måske ikke være løsningen?

I skræmmer mig alle sammen fra at få børn, ved at se hvordan jeres børn opfører sig i daglig tale til folk de ikke kender, ifht reelt dannede individer, forældre og ligeså staten i form af generel overvågning (med børn som undskyldning) er en stor faktor for den frygt jeg har, ifht det som det indebærer at være forældre, det er ikke fordi jeg ikke ønsker børn, men fordi jeg ikke vil risikere at blive tvunget til at opgive mit og mit barns privatliv, pga andre forældres negligente opdragelse i sociale omstændigheder.

Her en venlig opfordring til at sende en venlig tanke til de veteraner, der har været udsendt af Danmark. Lad os prøve at holde politisk ideologi ude af en tråd, bare én gang om året.

For dem der har været udsendt er der arrangement på mange rådhuse og kaserner rundt om i landet.

Hej alle sammen

Jeg er en ung fyr på 23 år, som har oplevet en del forskelligt gennem livet. Jeg har flyttet 19 gange og har skiftet skole hele 16 gange. I min barndom har jeg været udsat for forskellige voldelige oplevelser, og jeg kæmper sandsynligvis med PTSD – jeg skal udredes for det og nogle andre ting til september.

Jeg bor sammen med min forlovede. Jeg har gennemført 10. klasse og meldte mig frivilligt som værnepligtig. Siden jeg fyldte 18, har jeg forsøgt at færdiggøre en gymnasial uddannelse, men det er desværre aldrig lykkedes for mig på grund af angst og depression. Det er rigtig svært for mig at passe både skole og arbejde, og derfor er jeg i øjeblikket sygemeldt.

Jeg går til samtaler på CSK (Center for Specialundervisning og Kommunikation) én gang om ugen – hver tirsdag fra kl. 13 til 15 – da jeg ellers ikke fungerer hverken fysisk eller psykisk.

Mine interesser er dyr, videospil, og jeg er et kæmpe menneske-menneske. Jeg elsker at være sammen med andre, men har svært ved at sige fra, når noget bliver for meget. Det kan ende med, at jeg bliver helt udmattet og ligger syg i flere dage bagefter.

Jeg har brug for råd og hjælp til, hvad man kan gøre for at komme videre, når man har været igennem så meget.

Synes der er mange herinde, der snakker om at sænke momsen på sunde fødevarer. Ville egentlig bare kvalificere den debat en smule med nogle tal.

Jeg sidder i bestyrelsen i en almen lejerforening, hvor nogle beboere ønsker at forbyde rygning på vores fælles (udendørs) arealer.

Jeg ved at man ikke må forbyde det inde i selve boligen (https://mediebibliotek.cancer.dk/m/3fe0740189c78951/original/Rygning-i-lejemaal-juridiske-problemstillinger-pdf.pdf) men kan ikke finde noget om fællesarealer. Hvad siger I?

Edit: Vi har allerede flere fælles rygeområder hvor der er opsat bænke eller stole, og askebæger. Ingen beboer skal bruge trapper eller har længere end 25 meter til sådan et område, men langt de fleste ryger alligevel ved deres dør

I mean… do you ever think about this? How insanely lucky you are to have been born in one of the best countries in the world?

I’ve spent a lot of time in other countries and have many foreign friends. It has really made me realize that none of this is guaranteed. Denmark really is a uniquely amazing place on this planet. It’s an exception rather than the rule.

How do you think we got here as a country? Why are we doing so well? And what do you appreciate about living in Denmark?

For me, I love how critical and entitled we are. How critical we are of the actions governments and institutions, and how entitled we feel to the services the state provides for us. The public being so politically engaged and aware really keeps everything in check, i think.

Jeg er ved at blive sindssyg.

Jeg kigger efter nye træningsbukser, da alle mine gamle er ved at falde fra hinanden. Jeg har ledet, men løber ind i et problem:

Alle træningsbukser jeg har fundet er tapered (brede ved hofterne, tætte ved anklerne). Dette er ikke til min prefærance og passer ikke specielt godt til min kropstype. Denne type bukser ender altid med at være for brede ved hofterne og sidde alt for tæt ved skinnebenene. Desuden synes jeg det ser pænest ud når der er lidt løst stof ved anklerne i stedet for at det skal sidde helt tæt.

Jeg er ved at være desperat. Jeg har været rundt i fire forskellige butikker (Sport24, Sportsworld, 2 forskellige Intersport). Jeg overdriver ikke når jeg siger at jeg KUN har fundet taperet sportsbukser. Jeg ved ikke hvad fanden der sker for det. Jeg er forbløffet over manglen på variation. Det er som om at træningsbukser kun bliver lavet til én specifik smag og kropstype. Selv når jeg søger i onlinebutikker finder jeg intet andet end taperet fit.

Jeg har brug for tips. Er der nogen sportsbutikker omkring Københavnsområdet der har nogen ordentlige træningsbukser?

"Med regeringens finanslovsforslag kan arbejdet med Den Danske Ordbog ikke videreføres medmindre de kommende finanslovsforhandlinger sikrer ordbogen den nødvendige finansiering, sådan som et enigt kulturudvalg opfordrede kulturministeren til i udvalgets brev af 9. april 2025.

Det vil betyde at såvel den redaktionelle bemanding som aktivitetsniveauet må reduceres drastisk allerede i 2026, hvorefter arbejdet med ordbogen helt må indstilles. 

De første opsigelsesvarsler udsendes ultimo september 2025."