Hej Reddit,

Jeg håber at få lidt input omkring lønniveau i min branche.

Jeg arbejder som projektkoordinator og test-manager i en mindre IT-virksomhed. Vi er ca. 20 ansatte og er i hovedstaden. Vores kunder er nogle af de største aktører inden for deres respektive brancher. Jeg har en relevant bachelor, men ingen kandidat, tidligere erfaring som projektkoordinator uden for IT og nu to års erfaring i IT i min nuværende rolle.

Min løn er 36.000 kr. + 3% pension og 5 ugers ferie (dog med 3 ugers tvungen sommerferielukning). Da jeg startede, virkede lønnen lav, men jeg havde forståelse for, at virksomheden tog en chance på mig, da jeg ikke havde erfaring fra IT-branchen. Jeg så det som en indgang, og det er jeg glad for, at jeg gjorde!

Jeg synes, det var et naturligt tidspunkt at tage en lønsnak, men min leder mener, at jeg allerede ligger på markedsniveau, og derfor ikke kan få en stigning. Jeg er dog i tvivl, om det reelt stemmer med markedet. Jeg har tjekket lønberegnere, der viser et højere niveau, men min leder mener ikke, at de afspejler virkeligheden.

Mit spørgsmål er derfor: Hvad vil I vurdere, at en gennemsnitlig eller fair løn er for en projektkoordinator/test manager med mine kvalifikationer og erfaring i IT-branchen?

Arhhh, jeg har en kollegaer som ser det halvtomme glas i alt. Hver opgave, hvert projekt bliver mødt med en negativ dommedags profeti. Selv i de små ting. Lad mig give et eksempel: vi sidder ude og nyder en meget smuk efterårsdag sent på året og jeg udbryder " tænk det er oktober!". Kollegas første reaktion: " ja, men se de skyer derude, de ser truende ud" Og sådan er det hele vejen. Samtidig jamrer vedkommende over hvor hårdt alting er er ( selv om personen har været på nedsat tid et halvt år med særlige fordele) spørger aldrig ind til andres dag. Alting handler om vedkommende selv. Personen har mindst tre år tilbage før pension og da vi er et lille team, skal jeg være sammen med personen hver dag. Mine andre kollegaer har det ligesådan. Vi glæder os til de dage, vedkommende ikke er på job. Jeg har kæmpet for at inkludere personen i fælleskabet, jeg prøver virkeligt at forstå personens udgangspunkt og lytte til min kollega. Men jeg bliver sindssyg af den mur af nej, det er kraftedeme som at arbejde sammen med tyttebærMaja fra Emil fra lønneberg. Hvad gør jeg?

Jeg er ret ny på arbejdsmarkedet og er lidt i tvivl om, hvad der menes, når en arbejdsgiver beder om at “medbringe referenceoplysninger til samtalen”.

Er det bare telefonnummer og navn på en tidligere (eller nuværende) arbejdsgiver? Og må man bare give deres kontaktoplysninger videre – eller skal man spørge dem om lov først?

I mit tilfælde arbejder jeg stadig det samme sted og har ikke sagt op endnu, så hvordan spørger man sin nuværende chef (eller en anden kollega) pænt, om man må bruge dem som reference – uden at det skaber dårlig stemning?

Hvad siger man helt konkret, når man spørger en person, om de vil være reference – især hvis man ikke har fortalt dem, at man søger nyt job?

Håber i kan hjælpe en noget uerfaren herre.

Der er nogle herinde som ikke kan lide LinkedIn ( https://www.reddit.com/r/dkkarriere/comments/1neya43/linkedin_er_der_kun_mig_der_er_ved_at_br%C3%A6kke_mig/ )

Men jeg tænker så over hvad de gode alternative er for os der søber job (eks som udvikler)?

Jeg er færdig som sygeplejerske og har fået job. Giver det mening at være i en fagforening?

Det vrimler jo med selvfede opslag, selfies med trutmund og selvopfundne ideer og de mest latterlige "indsigter" der kun er lagt op, fordi det giver folk en grund til at gøre andre opmærksomme på sig selv?

Altså nu er jeg også på LinkedIn nærmest dagligt, fordi jeg søger job. Men. Hold. Nu. Op. Jeg kan snart ikke mere. Folk derinde er jo delulu?

Er det dét, som folk mener med at LinkedIn er det nye facebook?

Hey folkens Jeg blev udlært elektriker for cirka et år siden, men må indrømme, at jeg er begyndt at miste motivationen i mit nuværende arbejde. Derfor overvejer jeg at tage en HF for at kunne læse fag op og måske senere søge ind på en ingeniøruddannelse – eller noget helt andet, jeg endnu ikke helt har fundet ud af.

Jeg vil derfor høre, om der er nogen her, der har stået i en lignende situation? Eller måske har videreuddannet sig til noget, hvor erfaringen som elektriker har været en fordel?

Dette tilbydes de fyrede medarbejdere ud over deres opsigelsesvarsel.

Anciennitet på fratrædelsesdatoen > Fratrædelsesgodtgørelse

0 - 11 mths > Løn i en måned

1 år - 3 år og 11 mths > Løn i en måned

4 år - 6 år > Løn i 1,5 måned

6 år og 1 mths - 8 år og 11 mths > Løn i to måneder

9 år - 9 år og 11 mths > Løn i tre måneder

10 år - 16 år og 11 mths > Løn i tre måneder

17 år - 24 år og 11 mths > Løn i fire måneder

25 år - 29 år og 11 mths > Løn i fem måneder

30 år - Løn i seks måneder

Hvad kan man kræve / forvente i løn, hvis man går fra at være anklager (+6 år på arbejdsmarked, og 4 år som anklager) til advokat i det privat ?

Jeg vil gerne vurdere om det er springet værd, og er det bedst lønmæssigt at blive advokat før eller efter man har været i turnus i anklagemyndigheden?

Jeg sidder selv om jobsøgene udvikler og syndes ikke der er mange opslag som der plejer at være. Mange af dem er bare repost af tidligere stillinger. Er der andre udviklere som oplever dette? Og er det samme i andre brancher?

Kære alle jer, der arbejder med kontor/administrations lignende stillinger. Jeg er uddannet socialpædagog og har længe haft et ønske om at lave noget andet, gerne noget mere administrativt. I går bliver der så slået en stilling op, som er lige mig! Der står således;

“…Din uddannelsesmæssige baggrund er underordnet, men det er vigtigt, at du er typen, der kan trives på en travl arbejdsplads…” og det de blandet andet lægger vægt på;

• Har erfaring med at varetage sekretær- og servicefunktioner
• Har en positiv og imødekommende adfærd
• Er engageret og udadvendt
• Kan bevare overblik og prioritere opgaver
• Har gode samarbejdsevner
• Trives i et job, hvor du kan bevæge dig rundt mellem lokationer
• Er stabil og selvstændig

Det lyder ikke som raketvidenskab, udover at jeg ikke har decideret erfaring med øverste punkt! Hvad har i af gode råd til ansøgningen, for at sælge mig selv bedst muligt? 😁

Jeg har været i den samme stilling i 3 år (kommunalt). Gennem min 3 årige ansættelse har jeg valgt ikke at lønforhandle af forskellige årsager. Sagen er dog, at min stilling gennem de 3 år har ændret sig - jeg har fået øvrige opgaver som andre i min stilling ikke har som jeg varetager ved siden af min kerneopgave. Derfor har jeg tænkt mig at gå til lønforhandling i år. Jeg føler selv at jeg har nogle gode argumenter for en lønstigning.

Men grundet årsager i privaten er jeg nødt til at gå ned i tid for en periode - fra 37 til 32 timer. Jeg er bange for om dette kan have en negativ påvirkning på min lønforhandling? Er der nogle der har prøvet det?

Jeg går ned i tid fra midt september, og lønforhandling er i oktober/november.

Jeg har arbejdet en del år i en stilling i en stor international organisation, hvor titlerne ikke altid giver mening for udefrakommende eller kan oversættes til klassiske jobtitler i andre organisationer. Nu søger jeg jobs, og tænkte derfor på, om det er i orden at “lyve” om stillingsbetegnelsen, så den bedre passer til den stilling, man søger, givet at den ligeså godt kunne have heddet dette? Jeg tænker, at HR folk/HR systemerne skimter/leder efter bestemte titler, hvorfor jeg tror, at min intetsigende og til dels forvirrende titel kan være en ulempe.

Hvad tænker I?

Hvad tjener du? Hvad får du i pension oveni? Hvor mange års erfaring + branche? Lad os hjælpe hinanden! Nævn også gerne dit køn, hvis du har lyst.

Hej

Jeg arbejder i det offentlige. Jeg har en professionsuddannelse, og jeg kan ikke bryste mig af at være klogere eller fagligt stærkere end mine kolleger. Det er ikke fordi jeg tror, at jeg er bedre end dem - men! Jeg synes ofte, at jeg tager dem i stå meget stærkt i en faglig vurdering eller opgaveløsning, som er baseret på sjusk eller uvidenhed. Som om, man ikke vil tabe ansigt, men hellere lade som om, at man har gjort sig umage, fremfor at give til kende at man ikke kender løsningen, er usikker eller har brug for at undersøge noget nærmere. Det gælder både kollega til kollega, men også som professionel til klient. Det er ikke kun mine kolleger med mellemlange uddannelser, men jeg ser det også ved ledere og mine kolleger med laaaange videregående uddannelser. Jeg, derimod, er som person meget usikker. Det betyder, at jeg undersøger ting mange gange, hvis jeg er det mindste i tvivl, og jeg er ikke for stolt til at indrømme, hvis jeg har brug for at undersøge noget - heller ikke over for klienterne.

Men. Er det i virkeligheden mig der er gal på den? Handler det herude på arbejdsmarkedet om at fremstå selvsikker, professionel og fagligt stærk for enhver pris? Hvad oplever I derude?

Edit:

Tilføjelse:

Som jeg har skrevet til et svar: Det er dårligt formuleret af mig, at jeg ikke er for stolt til at undersøge. For jeg er ikke sikker på, at det handler om stolthed, når jeg undersøger ting i dybden. For jeg ér netop usikker og undervurderer mine egne evner. Sommetider viser det sig, at jeg endda havde ret i min første intuition, men alligevel har undersøgt og vendt og drejet, for så at nå frem til samme resultat.

FORMÅLET med det her indlæg er at nuancere mit perspektiv. Jeg vil ikke roses eller anerkendes. Jeg er ikke sikker på, at min måde at håndtere arbejdet på, er den rigtige. Der har faktisk været spændende inputs, fx omkring ressourcer. Og jeg skal da indrømme, at min arbejdsgiver har været uheldig med, at jeg stensikkert er meget mere langsom end samtlige andre medarbejdere.

Bonusinfo: Jeg har været på den samme arbejdsplads i 7 år (mit første job)

Hi everyone,

I'm conducting a survey on professional social networks. Would you be willing to take a few minutes to fill out the form?

https://forms.gle/9bru6DEq6SKX5hfp7

I'm doing this research to help a colleague who was laid off and is now trying to get funding to start a new venture. Your insights would be a huge help.

Jeg står og skal sikkerhedsgodkendes til hemmelig, jeg har tidligere gamblet rigtig meget og det fremstår også på mine bankkonti og transaktioner at der er en masse transaktioner og også store beløb, dog har jeg ingen gæld, men har heller ingen “ penge “ til mit navn lige nu. Føler ikke jeg har et misbrug, da jeg aldrig har tabt mere end jeg kunne tåle, men er bange for hvordan det ser ud når de tjekker min økonomiske status, er der nogen som ved noget eller har erfaring med det? Jeg har derudover ren straffeattest, ingen kriminelle relationer og aldrig fået en bøde eller blevet stoppet af politiet i nogen sammenhæng.

Hej skønne mennesker på Reddit. Jeg er i et job hvor indkommende ordrer er kraftigt nedafgående, så er begyndt at overveje at tage en uddannelse som speditør. Har nogle spørgsmål, er jeg blevet for gammel til at tage en uddannelse, kan se den foregår på EUX, og vil helst ikke være ham den gamle mærkelige i klassen? Og er der fremtid i at være Speditør. På forhånd mange tak for hjælpen. Tror I overhoveset nogen vil ansætte en voksenelev i 40'erne?:) Og god weekend til alle❤️

Jeg er ansat i en SMV'er og har en professionsbachelor i international handel og markedsføring samt en kandidat i samfundsvidenskabelig jura. Efter samtale med chefen fik jeg forventning om relevante opgaver inden for mit nye fagområde.

Selvom jeg stadig arbejder med mine markedsføringsopgaver og skaber virkelig gode resultater, oplever jeg, at den nye salgsafdeling/konsulenter ikke vil have min hjælp eller lytter til mine råd, selvom det kunne hjælpe deres arbejde. Har været ansat i flere år efterhånden. Jeg bruger derfor meget tid på at finde måder at bidrage, men bliver ofte udelukket. Lønnen er virkelig god, men arbejdet føles kedeligt og frustrerende, fordi mine kompetencer ikke udnyttes optimalt.

Jeg har desuden forsøgt at søge nye jobs inden for det juridiske felt, men det virker næsten umuligt at finde noget lige nu. Jeg har sendt flere ansøgninger afsted, men intet held. Har også oplevet, at de fleste arbejdsgiver afviser mig efter endt samtale pga. min nye kandidatuddannelse, hvilket også er forståeligt, da den ikke er tiltænkt det, de søger fra en potentiel kandidat, og fordi pga. min erfaring de seneste 2 år som studerende.

Mit spørgsmål: Hvad gør man i sådan en situation?

Hvis opslaget virker for dumt, kan I bare se bort fra det. Jeg tænkte, at det var bedre at spørge end at gå og tænke over det alene.

For lige knap 3 mdr siden nu blev jeg færdig med min bachelor i pædagogik med specialisering i skole- og fritidsområdet. Igennem hele uddannelsen har jeg fået at vide, at der er stor mangel på pædagoger, så det burde være nemt at finde arbejde.

Jeg kan ikke lade være med at grine, for jeg har lige fået endnu et afslag. Jeg har skrevet omkring 10 ansøgninger hver måned siden jeg blev færdig. Jeg har fået gode anbefalinger fra 2 praktiksteder, som jeg også vedhæfter når jeg ansøger. Omkring halvdelen af mine ansøgninger giver afslag, og resten af dem hører jeg aldrig fra. Min job konsulent hos a-kassen synes mine ansøgninger er fine, og har hjulpet mig med at finpudse.

Jeg har et helt års erfaring som fast vikar på et bosted, og ligeså meget erfaring som tilkaldevikar i en børnehave. Jeg var nødt til at springe fra begge for at kunne fokusere på min uddannelse.

Hvad går galt? Jeg har kun én uddannelse jeg droppede ud af efter 3 mdr, og den er ikke på mit CV, for møbelpolstrer erfaring virker pænt irrelevant. Min eneste mistanke er mit udseende. Jeg er transkønnet fra kvinde til mand, og var nødt til at holde pause fra mine hormoner af personlige årsager, derfor kan jeg måske se en anelse mærkelig ud. Alt dette nævner jeg overhovedet ikke i mit CV eller i mine ansøgninger. Udover det har jeg piercinger i ansigtet, som jeg ikke har tænkt mig at fjerne. Det kan godt virke provokerende for nogle, men i vores tidsalder, så burde piercinger ikke komme i vejen for professionalitet. Jeg har et par i næsen, en i øjenbrynet og en i underlæben, ikke noget helt ekstremt. Men skal jeg måske gemme dem væk, tage nye billeder til CV, og så gemme dem væk igen til jobinterviews?

Jeg har familiemedlemmer, der er pædagoger. Én har næsten ligeså mange piercinger som jeg selv har, og blev ansat i en vuggestue blot få dage efter fuldendt pædagoguddannelse, med ligeså meget arbejdserfaring som mig selv. Og endnu en familiemedlem med tattoo-sleeves, som lige har haft 10-års jubilæum på sin arbejdsplads - et bosted for udviklingshæmmede. En tredje har været pædagog i knap og nap 2 årtier, og er med til at rekruttere til ansættelser. Vedkommende siger, at de er meget ligeglade med piercinger og andet, så længe folk ikke har swastika tatoveret i panden.

Hvad så nu? Jeg er bange for, at det snart hedder lagerarbejder og rengøringsassistent.

Hej alle

Jeg har søgt arbejde som bygningskonstruktør siden december 2024 uden held. Min gymnasiale baggrund gør det svært at komme ind i branchen, da jeg mangler håndværkserfaring, men jeg er motiveret og klar til at bidrage.

Hvis du har et job eller kender nogen, der mangler en nyuddannet konstruktør, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg er åben for byggeledelse, entrepriseledelse, projektering, KS eller assistentroller og kan arbejde i hele Jylland, på Fyn og Sjælland.

På forhånd tak.

Hej alle,

Jeg er blevet indkaldt til min første jobsamtale efter endt studie, og jeg er helt vildt nervøs. Det er som kommunikationskonsulent i en kommune, og jeg skal afsted på mandag, så tager imod alle tips og gode råd med kyshånd!

Jeg har tidligere haft studiejob i en anden kommune, men jeg har et indtryk af at de spørgsmål jeg fik til den jobsamtale nok er lidt anderledes, end hvad de vil være når det er en fuldtidsstilling. Dengang blev jeg spurgt meget ind til hvad jeg havde lært på min uddannelse, hvilke moduler jeg havde haft og hvad jeg synes var mest spændende ved kommunalt arbejde.

Jeg skal også lave en opgave ifm. samtalen, som jeg først får udleveret på dagen. Det har jeg aldrig prøvet før, og ved ikke rigtig hvad det indebærer. Er der nogle der måske har prøvet det før, som ved hvordan man bedst kan forberede sig?

Derudover er der også spørgsmålet om dresscode. Da jeg havde studiejob i en anden kommune var det meget afslappet påklædning, mødte op første dag med skjorte og sorte bukser, men fandt hurtigt ud af at alle andre gik i cowboy-bukser og t-shirts. Men ved ikke om der er forskel kommunerne imellem? Men uanset hvad, er det så ikke god stil at tage skjorte på til en jobsamtale? 😅

Håber der er nogle der har lyst til at hjælpe, for vil virkelig gerne have det her job!

Tak på forhånd 🙏

Ja, titlen koger mit dilemma ned til en god suppeterning. Undskyld hvis formattering er lidt dårlig, er ikke den skarpeste redditor.

Jeg er kvinde, 24 og lige nu sygemeldt på andet (måske allerede tredje?) år, efter en hidsig omgang angst og nu kronisk sygdom. Jeg er lidt i limbo med min sygdom, fordi jeg står til måske snart at skulle have stomi, alt efter hvordan den næste lille måneds tid går, men odds ser ikke gode ud lige nu.

Så nu har i kontekst for mit spørgsmål. Hvad fanden gør jeg lige med mit arbejdsmæssige liv?! Jeg ville så gerne have arbejdet i landbruget, men pga min sygdom er det nok ikke den bedste idé. Som et led i den plan jeg havde lagt for mig selv, ville jeg også arbejde som lastbilchauffør i en periode (alt efter hvordan og hvorledes), men det kommer nok heller ikke til at blive en super god idé, grundet min potentielle stomi (og på sigt jpouch).

Jeg er i jobafklaring i et lokalt kafferisteri, og elsker at være der, men ved ikke om de vil beholde mig, efter dét forløb er færdigt. Så hvad gør jeg lige? Har i kloge mennesker nogle idéer til hvad der kunne være spændende?

Jeg elsker at være aktiv og bruge kroppen, dyr har altid været noget jeg elsker at arbejde med (men ikke et krav), kan egentligt godt lide kundeservice aspektet i mit nuværende forløb (dog har jeg social angst, så det er ikke mit primære fokus), og så elsker jeg også at være på farten. Både bag et rat, men også ude på gåben

Er der nogle, der har nogle idéer?